Indrias Getachew har skrevet en biografi om Etiopiens sidste kejser. Foto: Peter Wulff Kåri
Foto: Peter Wulff Kåri

Indrias Getachew har skrevet en biografi om Etiopiens sidste kejser. Foto: Peter Wulff Kåri

Interview

Rastafariernes Gud

Interview

Etiopiens Haile Selassie var en rigtig kejser. Han levede i pomp og pragt, omgivet af vigtige støtter fra kirke og adel. Han skålede i krystal og spiste med bestik af guld og sølv. I paladsets baghave holdt han abessinske løver, symbolet på hans magt, Løven af Juda. Etiopiens gamle kejserdømme var rigt og meget royalt. Der var ingen tvivl om, at kejserens ord altid var det sidste.

Men Haile Selassie var også folkets kejser. Han bragte Etiopien fra middelalderen ind i moderne tid. Han afskaffede slaveriet. Han lagde grunden til et moderne skolesystem. Han oprettede et sundhedsvæsen, udarbejdede en forfatning og udnævnte et parlament. Internationalt placerede han Etiopien på verdenskortet og var med både i Nationernes Forbund og ved oprettelsen af FN. Etiopien blev aldrig koloni.

Haile Selassie var et forbillede for mange unge afrikanere, der kæmpede for frihed i deres kolonialiserede lande. Da de endelig opnåede den eftertragtede uafhængighed, var det helt selvfølgeligt at lægge hovedsædet for det frie Afrikas samarbejdsorganisation OAU i Haile Selassies hovedstad Addis Abeba. Senere kom FNs Økonomiske Kommission for Afrika og en række andre FN-organisationer til. Addis Abeba blev Afrikas hovedstad.

Men Haile Selassie og kejserdømmets tusindårige historie er ved at gå i glemmebogen. Det bekymrer den unge journalist og forfatter Indrias Getachew. Han har skrevet en bog om kejseren, hans liv og betydning for en af Afrikas ældste og mest betydningsfulde kulturnationer.

Skolen giver liv
Indrias Getachew var kun tre år gammel, da Haile Selassie døde i 1975, et år efter, at han var blevet væltet efter et militærkup.

Så det er ikke en personlig beretning, Indrias har skrevet om den gamle kejser, den 225. i det salomoniske dynasti, som de etiopiske kejsere ifølge legenden nedstammer fra. Derimod bygger den på farens og bedstefarens beretninger.

Bogens målgruppe er både det internationale samfund, der har det med kun at tænke på sult og tørke, når de hører om Etiopien, men også nutidens etiopere, der efter Indrias Getachews mening overser historien, når de tænker nutid.

Det er en stolt Indrias, der fortæller sin og sit lands historie:

»Min bedstefar hørte Haile Selassie i radioen. Det var lige efter Anden Verdenskrig. Kejseren meddelte, at forældre skulle lade deres børn gå i skole og give dem en uddannelse. De forældre, der ikke gjorde det, tog reelt »livet af deres børn«, sagde han. Så min far blev sendt i skole og blev den første bogholder i Etiopien med en egentlig uddannelse«.

Familien holdt stilen. Indrias blev sendt på kostskole og universitet i USA. Der blev han udsat for dumme vittigheder som »hvor mange etiopere kan der være i et badekar?« og lignende. Det skærpede opmærksomheden hos den unge etioper, der har fortsat den internationale karriere og i dag er informationsmedarbejder i FNs børneorganisation UNICEF i Addis Abeba.

Bogen er et opgør med den almindelige opfattelse af Haile Selassie som en aristokratisk tyran, hvis hof væltede sig i guld og rigdom, mens han glemte det fattige og sultne folk, han var sat til at lede.

»Etiopierne havde det langt bedre under kejseren end nu. Dengang var der respekt for traditionerne og for de ældre i samfundet. I dag falder tingene fra hinanden«, siger den 29-årige forfatter.

Rød terror
Problemet er, siger Indrias Getachew, at de seneste 30 år har slynget etiopierne fra den ene yderlighed til den anden på den politiske skala. Bibelen blev erstattet med politiske slagord og fælles march, da militæret kuppede kejseren i 1974 og i løbet af få år ukritisk importerede det daværende sovjetsystem.

Først efter en blodig borgerkrig blev det brutale 'røde terror'-regime væltet i 1991. Da havde det kostet mellem 100.000 og 200.000 mennesker livet.

Haile Selassie sad på magten i over 50 år. Han blev reelt regent allerede i 1917 og kronet til kejser i 1930.

»Etiopien dengang var et meget konservativt samfund. Både kirke og adel var nervøse for den unge, reformvenlige kejser. De etablerede magthavere var bange for ham. Han bekæmpede feudalsystemet. Han stillede krav om uddannelse, hvis adelens sønner ville ansættes i det offentlige. Hidtil var de fornemme job gået i arv. Han nedskrev landets første forfatning og oprettede et parlament«.

»Disse reformer og hans store indsats på uddannelsesområdet må ikke glemmes. Kejseren må bedømmes på hele den periode, han var landets overhoved - ikke kun på de sidste 15-20 år, hvor han blev gammel og mistede forbindelsen og forståelsen for, hvad der skete«, siger Indrias Getachew.

Bogen gennemgår kejserens tid fra de første år som ung prins til det sidste år som militærjuntaens fange. Han døde i 1975. Om det var et hjerteanfald eller om det var diktator Mengistu, der pressede en hovedpude over den 83 år gamle mands ansigt, er fortsat uafklaret.

Det er en beretning om den gamle adels nervøsitet og den moderne kejsers reformer. Om prinser og adelsfolks forsøg på at udfordre kejseren og gribe magten selv og ikke mindst om den snu og forudseende Haile Selassie, der gang på gang lægger fælder og får sine opponenter i garnet.

Men det er også beretningen om fejltrin og kritik af en kejser, der gik i eksil, da italienerne brugte giftgas og erobrede Etiopien under Anden Verdenskrig. Det skulle han ikke have gjort, mener kritikerne. Han skulle være blevet, kæmpet til det sidste eller begået selvmord som hans forgænger, kejser Tewodros, der i 1868 valgte denne udvej for at undgå at blive taget til fange.

Overså hungersnød
Haile Selassie boede i England under den fem år lange okkupation og havde svært ved at vende tilbage efter krigen. Først lidt efter lidt nåede han tidligere tiders højder, men måtte nedkæmpe et kupforsøg i 1960.

Den store hungersnød med tusindvis af ofre i 1973-74 gik hen over hans hoved. Seniliteten var begyndt. Det nye militærstyre tilbød hans søn tronen som konstitutionelt overhoved, men kronprins Asfa Wossen var syg efter et slagtilfælde og boede i Schweiz. Han blev aldrig kejser i Etiopien.

I dag bor størstedelen af den tidligere etiopiske kejserfamilie i eksil i USA. Kun enkelte medlemmer er vendt tilbage til Addis Abeba, efter at militærstyret blev væltet for 10 år siden.

Indrias Getachew: Beyond The Throne, The Eduring Legacy of Emperor Haile Selassie I. (Shama Books, PO Box 8153, Addis Abeba, Etiopien, eller New Line Press, USA, 40 dollar)

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce