Først flyver man til Aalborg. Så tager man en rutebil til Thisted. Hvorpå man skifter til endnu en rutebil ... Berømte hjemstavne har det, skægt nok, med at ligge langt væk fra hovedstaden. Det gælder også Nykøbing Mors og omegn. Københavnere vil nok kalde det udkanten. På bænken ved rutebilstationen i Nykøbing sidder to unge nydanskere og ryger cigaretter i sommervarmen. De nikker, da jeg går forbi. Gad vide, om de nogensinde har hørt om limfjordsdigterne? Eller har sunget Jeppe Aakjærs ’Ole sad på en knold og sang’ som børn? »Lyngen sused, og skyen gled, udflugtslængsler i hjertet sved, tra-la-la-la-la-la-la-la!«. Efter et kvarters trallen – det går hele tiden op ad bakke – og et besøg hos bageren er jeg fremme. Forfatteren og bondedigteren Knud Sørensen bor – lidt skuffende – ikke på en gård, men til gengæld i den smukkeste gule villa, der rejser sig på toppen af Nykøbing Mors. »Huset blev i sin tid bygget af egnens sparekassedirektør. Dengang var det et sommerhus. Det var lige i begyndelsen af sidste århundrede«, fortæller han. Siden er det blevet udbygget til helårshus. Knud Sørensen købte det, da han i 1958 flyttede til byen som ung landinspektør. Stemmen fra Mors Den i dag 82-årige vismand – det er ingen overdrivelse at kalde Knud Sørensen det – har et stort og fornemt forfatterskab bag sig. Mere end 40 bøger. Ingen har som han beskrevet livet på landet i vores tid, og ingen ved næppe mere om det end han. ’Stemmen fra Mors’ bliver han også kaldt. I 1978 udkom en samling af hans udvalgte digte med den ret så sigende titel ’Beretninger fra en udkant’. Det er altså ikke bare en københavnsk fordom – det med Udkantsdanmark? »Alt bliver jo centraliseret, og det er ikke bare i hovedstaden, det sker. Det sker også i de enkelte regioner. I virkeligheden kan man sige, at en landsby i Vestjylland nok er en udkant i forhold til København, men jo lige så meget i forhold til f.eks. Herning«. Forskel på borgerne Snakken falder på de seneste lokalnyheder. Thisted Byråd truer med at nedlægge skoler og børnehaver i de små byer, bl.a. Vorupør.
»Skolerne er jo på mange måder en sammenhængskraft i de små udkantsmiljøer«, forklarer Knud Sørensen. »Der sker jo en masse kulturelt der om aftenen. Hvorfor kan man ikke forestille sig, at man i stedet for at udbygge en skole i Thisted sendte eleverne til f.eks. Vorupør? I stedet for at børnene derfra nu skal til at gå i skole i Thisted. Afstandene er jo de samme«. Der gøres forskel på borgerne herhjemme, mener han. De, der bor i de store byer, er førsterangsborgere, mens dem på landet bliver behandlet som andenrangs. Også af den grund affolkes yderområderne. Snegle fra den lokale Kaffen får vi i stuen. Der er for varmt i haven. »Jeg har taget snegle med – fra den lokale«, siger jeg. Det bliver hilst velkommen. »Jeg har også taget en af dine noveller med. Den handler om din barndom, tror jeg nok«. Knud Sørensen stiller kaffekoppen og kigger spørgende ... Faderens historie Novellen hedder ’Aftenmalkning’ og er skrevet i Knud Sørensens underfundige, stille og lakoniske leje. Her meddeler egnens nye lærer, at han vil komme på besøg om eftermiddagen på det lille husmandssted, hvor drengen Kristian og hans familie bor. Læreren synes, at Kristian er dygtig, og at han bør gå i realskolen. Forældrene indvender, at drengen er dygtig til så mange ting. Tanken er jo, at han snart skal ud at tjene.
