Hvis man ser gamle fotografier af Mario Vargas Llosa fra begyndelsen af 1960’erne, kan man se, at han ligner Olof Palme.
Det er ikke bare blikket, det kulsorte, vandkæmmede hår, det selvsikre tandsmil eller de smalle slips. Nej, det handler nok mest af alt om udstrålingen. Umiddelbart ser ligheden ud til at udspringe fra den samme selvsikkerhed.




























