0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatter: »Jeg overvejede, om jeg skulle lade en kvinde dø«

Judith Hermann sætter ord på, hvad det er, der sker, når nogen dør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

BERLINER. En lykkelig tilstand som Murens fald kaster ikke litterært stof af sig, mener Judith Hermann.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Alice er en meget uheldig kvinde. Først dør eksmanden, så et par nære venner, en onkel begår selvmord og dernæst ...

Fem dødsfald udsættes Judith Hermanns gennemgående figur for i novellesamlingen ’Alice’, før der er sat ord på, hvad det er, der sker, når nogen dør.

Men det er nødvendigt, for i vores moderne samfund mangler der at blive sat ord på døden og på den skærpede opmærksomhed, der opstår omkring det øjeblik, nogen forsvinder fra Jordens overflade.

»Det, der interesserer mig, er det, vi gør, når nogen dør. Den mærkelige parallelitet, der er mellem den lille verden og den store sammenhæng. Hverdagen og døden. At vikle sit ispapir omkring isens træpind for ikke at få fedtede fingre, mens en, man har kær – finder man ud af senere – i det øjeblik tog sit sidste åndedrag«.

Judith Hermann er blid og koncentreret og taler videre, som om hun tænker højt:

»Der er omkring dødsfald en ganske sælsom koncentration i de almindelige ting, man gør. Livet går videre, mens det for den døde bliver stående. Den efterladte bliver ved med at handle, fordi der ikke er andet at gøre; går over gaden, køber en is, sover, står op igen næste morgen. Hvad skulle man ellers gøre? Der findes naturligvis også bevidstløs sorg, men jeg har oplevet sorgen med en helt usædvanlig klarhed, hvor alle detaljer står helt tydeligt, som på et meget skarpt foto«.

Ingen politik her
Judith Hermann er fra den unge generation af tyske forfattere, som har lagt efterkrigstidens tunge politiske litteratur bag sig, vendt blikket indad, og som skriver om det nære.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere