Der er en håndfuld store nordiske forfattere, som i romaner og noveller skriver om deres opvækst i 1960’erne. Som øjenvidner på en temaaften i DR 2 fortæller de om tiden, da musikken, John F. Kennedy og ungdomskulturen erobrede tidsånden, og de nordiske samfund sprang ind i velfærdsstaten.
Tre af dem har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris for deres forfatterskaber: Per Petterson, Lars Saabye Christensen og Einar Mar Guðmundsson. Resten har været nomineret til den mindst en gang, for eksempel Michael Niemi i 2001 for ’Populærmusik fra Vittula’, og Roy Jacobsen i 2004 for ’Frost’ og i 1992 for ’Sejrherrerne’. Med sin nyeste roman ’Vidunderbarnet’ er Roy Jacobsen, efter nogle afstikkere, tilbage i sin barndoms forstad til Oslo i de tidlige 60’ere. Hvorfor skriver gamle hvide mænd så meget om deres opvækst?
