Natten til 2. oktober 1943 gik to københavnske familier hvileløse rundt på stranden ved Hesnæs på Falsters østside. Børn og voksne var på flugt fra tyskerne, som netop da indledte aktionen, der skulle indfange og arrestere landets godt 7.000 jøder. Kun to dage tidligere var familierne en del af det københavnske borgerskab. Nu stod de med håndbagage og de sidste kontanter i lommen på en vindblæst strand, hvor de ventede på en fiskerbåd, der aldrig kom.
Var de blevet snydt? Havde de andre muligheder? Var de fortabt? Deres liv var på kort tid omdannet til et uoverskueligt kaos. Af nød havde de lagt deres liv i helt ukendte menneskers hænder, og de havde ingen idé om, hvorvidt de ville slippe levende ud af Danmark.




























