0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kåre Viemose,,,Politiken
Foto: Kåre Viemose,,,Politiken

Janne Teller gik ind og fandt den 13-14 årige i sig selv. Foto: Kåre Viemose

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad er egentlig meningen?

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da Janne Teller var fem år, spurgte hun sin tre år ældre storesøster, hvor verden ender. Søsteren svarede: »Den ender i en mur«.

»Det tænkte jeg lidt over i nogle dage, før jeg fik spurgt: »Hvad er der på den anden side af muren?«. Min søster svarede, at der bare er en mur af cement. Så er det slut. I årevis havde jeg mareridt om at kravle op på den mur og falde ned på den anden side - og hvad var der så?«.

Janne Teller tror ikke, at hun er den eneste, som allerede tidligt i barndommen har spekuleret på nogle af livets store spørgsmål. Hvorfor findes vi? Er der er en anden verden, hvor denne her holder op? Hvad er egentlig meningen med det hele? Det er universelle spørgsmål, som måske især stilles af børn. For når vi bliver voksne nok til at vide, at man ikke kan svare klart på dem, så holder vi op med at stille dem.

Janne Teller er fyldt 37 år. Men i romanen 'Intet' fra sidste år er det lykkedes hende at stille de spørgsmål igen.

»Efter at jeg havde skrevet bogen, gik det op for mig, at jeg kunne gå mere åbent til de spørgsmål, når jeg skrev om dem med børn og unge i tankerne. Det fik mig til at genskabe min egen åbenhed. Jeg har ikke selv børn og kender ikke så meget til børnelitteratur, men jeg gik ind og fandt den 13-14-årige i mig selv. Vi har jo alle aldre i os. Mens jeg skrev 'Intet', fik jeg lov til at glemme, at der ikke findes svar på de store ting. Derfor var det sjovt og vigtigt for mig selv at skrive den bog«.

Ind til kernen
Janne Teller har en samfundsfaglig universitetsuddannelse og havde arbejdet i FN og EU i en årrække, inden hun i 1999 debuterede som forfatter med 'Odins Ø'. Hun kommer fra en baggrund, hvor det ikke var naturligt at satse på litteraturen, og der var også en studiegæld at betale, før hun kunne koncentrere sig om at skrive.

'Odins Ø' fik meget mildt sagt en god modtagelse, da den endelig var færdig efter fire års arbejde. Romanen er solgt til en række lande i Europa. Janne Teller kalder sig selv perfektionist som forfatter, og det præger også børneromanen 'Intet', som hun modtager Kulturministeriets Børnebogspris 2001 for i dag.

»Jeg bliver ved og ved med at skrive om, til jeg er tilfreds. Jeg printer teksten ud for at se den på tryk, for så kan jeg bedre høre, om der er skingre ord i den. Jeg er meget påpasselig med ord. Der skal være en rytme i sproget, og man kan mærke, hvis den brydes. Det er ligesom en falsk tone i musik«.

Melder sig ud af livet
I 'Intet' spiller sprogets musik på mange niveauer. Bogen begynder med, at en dreng melder sig ud af livet. 7.a i Tæring tæt ved en halvstor provinsby skal i gang efter sommerferien, da Pierre Anthon meddeler, at intet har betydning. Han sætter sig i et blommetræ og bliver siddende, mens klassekammeraterne provokeres til at bevise, han har uret.

Én efter én afleverer kammeraterne en ting, som betyder noget for ham eller hende. Til sidst har klassen en hel dynge af betydninger samlet i et nedlagt savværk. Et par grønne sandaler, en hamster, en fiskestang, en død lillebror i en kiste, en piges uskyld og en afskåren pegefinger er nogle af tingene i et forløb, der bliver mere og mere smertefuldt.

Til sidst møder børnene død og kaos. Men de finder også en kerne af betydning. Selve betydningen:

»Pierre Anthon har jo ret i alt, han siger i bogen. Man kan sige, at ingenting betyder noget. Men har man den holdning, så kan man lige så godt tage konsekvensen og vælge den camuske eksistentialisme - selvmordet. Jeg prøver at sige i bogen, at man også kan gå den anden vej. Man kan konkludere, at når intet har betydning, så har alt betydning. Alt er forgængeligt, og man kan ikke holde fast i noget af det. Men man kan leve det. Selve betydningen er netop at leve i det. At være«.

Betydningen mærkes kun mellem linjerne i bogens slutning. For man kan ikke sætte for konkrete ord på den. Som pigen Agnes siger det i romanens næstsidste sætning: »Jeg ved, at betydningen skal man ikke spøge med«.

Til stede med alle sanser
Først undervejs i skrivningen fandt Janne Teller ud af, hvilken vej romanen ville gå. Og ikke før bagefter har hun opdaget, at 'Intet' for hende selv har haft den betydning, at hun er blevet mere opmærksom på at være til stede. Med alle sanser. I stedet for at lade som om.

»Pierre Anthon har ret, når han kalder livet et skuespil. Men man kan godt være med i skuespillet indefra. Med sin væren. Det kan betyde, at man får sig nogle dybe sår undervejs, fordi man ikke bare lader som om. På den anden side får man også nogle anderledes stærke oplevelser og erkendelser i livet, når man har sig selv med. Hvis man er bange for at være, så bliver man aldrig helt voksen«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden