»Det er jo fuldstændig, hvad vi har haft«. Sådan lyder fire 3. g'eres umiddelbare reaktion på listen over de forfatternavne, som Kanonudvalget mener, at elever i folkeskole og gymnasiale uddannelser skal læse mindst én tekst af. Blandt andre Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, Henrik Pontoppidan og Klaus Rifbjerg står allerede på forsiden af de bøger, som eleverne i 3. w på Gladsaxe Gymnasium slår op i, når der er dansk på skemaet. Politikeren Peter Seeberg Der er dog lige et par navne på forfatterlisten, som et par af eleverne ikke er helt bekendt med: »Peter Seeberg ... Det siger mig noget. Måske er det efternavnet, jeg kender. Ja, det er da en politiker«, bliver de enige om. Men langt de fleste af forfatterne har både Sophie Mathiesen, Catrine Christoffersen, Mads Bengtsen og Anne Sophie S. Jensen allerede læst. Alligevel mener de ikke, at en kanon er overflødig. Medbestemmelse fra eleverne »Gymnasiet er almendannende, så det er godt, at der er nogle klassikere, man skal lære. Der bliver tit refereret til tekster, man bør kende. F.eks. når man slår op i aviserne«, siger Anne Sophie S. Jensen. Mads Bengtsen supplerer. »Kanonen kan være en rettesnor. For det er vigtigt at kende de her forfattere. De har påvirket det samfund, vi lever i nu«. De tror ikke, at en kanon bringer store ændringer ind i gymnasiets klasseværelser. Men en bekymring har de dog. »Det er vigtigt, at lærer og elever stadig har frihed til at fylde flere tekster på. Og at vi elever har medbestemmelse. Ellers bliver det uinteressant«, mener Catrine Christoffersen. 3. w's dansklærer, Lene Nordmann, kalder den nye kanon »stort set lidt overflødig« for gymnasiet. Forfatterne læses allerede. Til gengæld håber hun, at en kanon i folkeskolen giver eleverne, der starter i 1. g, en mere ens baggrund, end tilfældet er nu. Sagaer i fjerde »Det er forskelligt, hvad de har læst. Det må man sørme sige. Så det kan godt være svært at finde tekster, som nogle ikke allerede har læst«, forklarer Lene Nordmann. Eleverne er enige. De er sikre på, at ændringerne bliver størst i folkeskoleklasserne. Og det er også der, at der er brug for ændringer, mener de. »Det ville være godt for folkeskolen, så vores baggrunde mere ligner hinanden«, siger Mads Bengtsen, inden en livlig snak bryder løs. Om hvem der havde folkeviser i folkeskolen. Og hvem der dansede og sang sagaer i 4. klasse. I lokale 59 på Gladsaxe Gymnasium venter en dansktime på de fire elever og deres kammerater. Med gennemgang af en tekst af Henrik Pontoppidan.