Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 PER FOLKVER
Foto: PER FOLKVER

Digter. Asta Olivia Nordenhof stillede mandag aften op til samtale med Politikens anmelder Lilian Munk Rösing i Politikens foredragssal i anledning af, at hun er nomineret til Politikens Litteraturpris 2014. (arkivfoto)

litteraturpris
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prisnomineret digter: Ordet 'danskhed' er som dårlig sovs

Asta Olivia Nordenhof svarede på spørgsmål forud for Politikens Litteraturpris.

litteraturpris
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Asta Olivia Nordenhof fik det tætpakkede lokale til at vibrere, da hun i går fortalte om sin digtsamling ’det nemme og det ensomme’ i Politikens Hus.

Arrangementet, som blev afholdt i forbindelse med Politikens Litteraturpris, som Asta Olivia Nordenhofs digtsamling er nomineret til, gav et præcist indblik i, hvordan den 26-årige digter ser på politik.

LÆS ANMELDELSEN

Er det en politisk digtsamling, du har skrevet?, ville Lilian Munk Rösing vide:

»Jeg har svært ved at forstå, hvad der ikke er politisk«, lød Nordenhofs svar.

»Alle handlinger er politiske. Også de mest intime, for de kan jo forandre folks liv, den måde de lever på, hvad de tænker, hvordan de har det«.

SE LISTEN

Hader det abstrakte
Nordenhof læste flere af sine digte op. Ikke med rystende stemme, ikke nervøst, men med en indlevelse og en diktion, som alligevel viste, hvor anfægtet hun er, og hvor stor en rolle det enkle ord – helt ned til om der skal stå ’ikk’ eller ’ik’ i stedet for ’ikke’ - betyder for hende.

»Jeg hader abstrakte ord. Som danskhed f.eks. Det har ikke krop, det er som dårlig sovs. Jeg ved ikke, om jeg overhovedet kan få øje på noget som helst levende i det ord«.

Nordenhof skriver i et af sine digte om den skiltemaler, der malede ordene ’No coloured allowed’ på en bænk i Sydafrika.

»Måske var det godt malet, men det er jo også et autoritetsliderligt udsagn. Jeg tænker på, hvad skiltemaleren tænkte på, mens han malede den sætning«.

Digtet som kritik

Om selve det at digte sagde Asta Olivia Nordenhof, at poesien kan være et modsprog:

»Måske det eneste reelt kritiske, der findes. Der kommer et eller andet og synger igennem dig. Så gælder det om at gribe fat i det. I det sanse-konkrete og bruge ord, der peger på det helt konkrete i stedet for at bruge vidtløftigheder, som reelt er fængsler for alle mulige mennesker. For den måde de skal tænke på. Masser af mennesker falder hele tiden uden for begreberne«.

»Man øger omsorgen for verden ved at blive ved det konkrete. Ved glasset der står på bordet, hvordan det er at have noget i hånden«.

Afstemningen om Politikens Litteraturpris slutter 23. januar.

I næste uge kan man møde Pablo Llambias, Ida Jessen og Mattias Tesfaye ved arrangementer i Politikens Hus.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden