Debattør. Mattias Tesfaye svarede på spørgsmål fra læserne tirsdag aften. Svarene tog udgangspunkt i, at vi har brug for folk med kloge hænder. (arkivfoto)
Foto: MIE BRINKMANN

Debattør. Mattias Tesfaye svarede på spørgsmål fra læserne tirsdag aften. Svarene tog udgangspunkt i, at vi har brug for folk med kloge hænder. (arkivfoto)

litteraturpris

Politikens Litteraturpris: Velsmurt Tesfaye talte om sin revolution

Ørestad-byggeri, Metroselskabet og vanetænkning om uddannelser fik skud for boven tirsdag aften.

litteraturpris

Mattias Tesfaye, tidligere næstformand for SF, nu murer, forfatter og foredragsholder, rejser land og rige rundt for at holde foredrag med udgangspunkt i sit kampskrift om håndens arbejde, ’Kloge hænder’.

En debatbog, som hele vejen rundt er blevet fremhævet for sine kvaliteter. Og for sit stærke budskab: at det danske samfund risikerer at falde fra hinanden, hvis ikke vi får genskabt respekten for håndværk og faglighed.

Tesfaye er indstillet til Politikens Litteraturpris for sin bog, der som den eneste af de nominerede værker, ikke er af skønlitterær karakter.

STEM

Men skønne tanker er der, at dømme efter de flotte anmeldelser bogen har fået, masser af i bogen.

Kritisk over for Ørestaden
Og skal man dømme efter de bragende klapsalver og den generelle bifaldende munterhed, da Tesfaye i går eftermiddags gæstede Politikens Hus, ja, så står den 32-årige forfatter ikke just alene med sit synspunkt.

Tesfaye kom med mange eksempler. Han er bl.a. stærkt kritisk over selve den håndværksmæssige kvalitet af de byggerier, som blev opført i jubelårene før finanskrisen. Bjarke Ingels’ berømte huse i Ørestaden, eksempelvis.

»De er skabt til at se godt ud op mod en solnedgang, de er forførende, men den håndværksmæssige kvalitet er elendig. I Firenze kan man glæde sig over bygningskunst, som har stået i århundreder. Om hundrede år er der intet i Ørestaden, som kan stå distancen«.

»Men hvad skal vi gøre for at almindelige menneskers arbejde bliver synligt, som det var i min barndom«, ville en af de fremmødte vide?

»Vi skal f.eks. have Metroselskabet til at bruge plexiglasruder eller gennemsigtigt plastik, når de vil skærme byggeplads af, som lige her nede på Rådhuspladsen. Folk skal da kunne se, hvad der sker inde på pladsen. Det skal da ikke gøres usynligt. Ungerne skal da stå og glo på de maskiner og selv drømme om at sidde i en af dem. Vi skal gøre, hvad vi kan for at få den slags frem i lyset«, sagde han.

Faglige uddannelser skal tales op
»Hvad skal der til for at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse?«, ville en anden læser vide.

Også det havde den kloge håndværker, hvis mundtøj var mere end almindeligt velsmurt i går, svar på:

»Vi skal tale de faglige uddannelser op«, svarede han.

»Vi skal have 50 procent af en ungdomsårgang igennem en erhvervsuddannelse. Ikke kun rosset, som er frafaldstruet, vi skal have fat i alle dem, der fejlagtigt ville have været på vej over i en gymnasieuddannelse, som de alligevel ikke kan bruge til noget«, siger han.

»Vi skal lave optagelseskvoter til f.eks. Arkitektskolen, som begunstiger de ansøgere, der har et svendebrev, og så skal vi ikke tale om lavtuddannede og højtuddannede, for det er ikke lavt at kunne snedkerere en stol, mure en port eller tømre et hus sammen«.

Bredside mod djøfferne
Tesfaye rettede en sønderlemmende kritik mod den uddannelsestænkning, som fagbevægelsen og socialdemokratiet har abonneret på i årtier:

»Man har ikke stået ved de kvaliteter, som de faglige uddannelser har, men har tækkedes djøf'erne. Hele bragesnakken om videnssamfundet som noget, der afhænger af at folk har lange akademiske uddannelser. Der er masser af viden i at kunne arbejde med sten og mørtel, metal eller træ«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tesfaye sagde, at alt for mange unge var blevet trukket igennem de boglige fag de seneste år.

»Well, jeg vil gerne vende det om: Tiden er moden til at sende de bogligt stærke, som ikke aner en disse om, hvordan man bruger hænderne, lapper cykler eller graver huller, ud i nogle særlige, manuelle forløb. Vi kunne lave nogle særlige kurser, hvor de lærer den slags«.

Jo, luften var fuld af forslag og pointer, og ingen kunne være i tvivl om, at Tesfaye har fået slebet sine pointer ved at prøve dem af rundt omkring i forsamlingshuse og biblioteker.

Og budskab var ingen i tvivl om i går: Håndværkere er uundværlige. Det er ikke negativ social arv, at sønnen eller datteren af en elektriker vælger også at tage en faglig uddannelse.

»Vi skal have brudt med forestillingen om, at børn hele tiden skal have en såkaldt højere uddannelse end deres forældre. Hemmeligheden er jo, at der slet ikke er brug for så mange akademikere. Det, vi har brug for, er folk med kloge hænder«

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce