Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De syv nominerede til Politikens Litteraturpris 2014 kommer hele vejen rundt i livets karrusel. Kilde: politiken.tv / Jes Stein Pedersen. Producer: Peter Vintergaard. Tegning: Mette Dreyer.

litteraturpris
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatter: Jeg ser verden som rimelig ulækker

En af dansk litteraturs mest krøllede hjerner, Harald Voetmann, tager os til Hven i årene 1582-97.

litteraturpris
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var ikke det biografiske og rent historiske, som interesserede Harald Voetmann, da han skrev ’Alt under månen’ om Tycho Brahe og »årets klamme gang på Hven«, som anmelderen skrev, da hun gav bogen seks hjerter. Det var verdensbilledet, kosmologien, blandingen af kristendom og hermetisk filosofi – og Brahes enorme viljestyrke.

Sprogligt brugte han tidens almanakker og folkebøger som inspiration, og det var en fest at skrive uden at bruge et eneste moderne udtryk.

»Det var fantastisk at bruge løs af alle de geniale ord, som er forsvundet, og som man ikke har en chance for at bruge, hvis man skriver alene ud fra en nutidsrealistisk form. Det giver en mulighed for at udvide det sproglige register helt enormt. Man kan tillade sig nogle svulstigheder, som hører den tid til, og nogle omstændeligheder. Det ville være en meget større begrænsning for mig, hvis jeg skulle skrive en novelle, som skulle foregå på Rådhuspladsen lige nu«, siger Harald Voetmann.

Romanen, som Voetmann er indstillet til Politikens Litteraturpris for, er hans anden om (gale) videnskabsmænd: Den første, ’Vågen’, der handler om den romerske naturhistoriker Plinius den Ældre og hans encyklopædi, udkom i 2011. I 2014 kom så romanen om tre danske mystikere, adelsmænd fra 1500-tallet, der med Tycho Brahe i spidsen ville aftvinge universet dets gåder. Og til maj kommer tredje og sidste del af den historiske serie, ’Syner og fristelser’, som handler om Othlo af St. Emmeram, en lærd tysk benediktinermunk, der levede ca. 1010-72.

Destruktive elementer

I alle tre romaner bruger Voetmann de ydre former fra de tider, historierne er sat i. Og ’heldigvis’ er netop de tider overdådige leverandører af klamheder.

I Harald Voetmanns forfatterskab er fortællingen om, at mennesket mestendels består af flydende materier, et stærkt tema. Slim, snot, sperm og hængte mænds fedt driver gennem ’Alt under månen’, hvor en særlig sjælden bog om alkymi for eksempel er »skrevet med myrrha og abeblod på et tyndt pergament af hjortefosterhinde«, og hvor tåge, mudder og stinkende armod klæber til det hele.

»Du spørger, hvorfor der er alle de her ulækre ting i mine bøger«, siger Voetmann og skjuler et fnis: »Det er egentlig ikke noget, jeg anstrenger mig for. Jeg forsøger at skrive om verden, som jeg ser den, og jeg ser den som rimelig ulækker. Men jeg forsøger også at have en eller anden medlidenhed med dem, jeg skriver om. Plinius den Ældres grundlæggende udgangspunkt var, at det er forfærdeligt for alle levende væsner at være blevet sparket ind i den her verden, og måske især for mennesket, som har utrolig kapacitet for at lide. Måske er det sådan«.

Både Plinius den Ældre og Tycho Brahe er besat af at kortlægge natur og himmel og indsamle al viden om den ydre verden, derfor var det vigtigt for Voetmann at afslutte sine tre historiske romaner med bogen om munken Othlo af St. Emmeram, der interesserede sig for det irreelle felt – febersyner, drømme og ting, han har haft lyst til.

»Hans indadvendte forskertrang gør den bog til noget andet. Men det bliver tre portrætter af mænd, der har en kombineret forsknings- og erobringstrang. Tycho Brahe taler om at erobre himmelgudinden Urania, at hive hende ned fra himlen og installere hende på den her lille ø. Der er en traditionel maskulin drift i det, et destruktivt element. De her tankesæt er ekstremt brutale«.

Det er i det hele taget et godt udgangspunkt for en roman, at der er nogen, der har en stærk drift og et stort projekt, mener Harald Voetmann og smiler, mens han siger det, for i al denne stræben efter at binde virkeligheden er det tragikomisk, at vi alle hænger fast i den ursuppe, som vores civilisation kravlede op af.

»Jeg tænker ikke mine bøger som en entydig kritik af hverken den tids kultur eller vores. Men som en undersøgelse af et natursyn og et verdensbillede. Og som en slags eftersyn af nogle af de skjulte elementer, der alligevel er kommet til af en eller anden form for ursuppe. Det destruktive ligger meget tæt på det udforskende. Og selv Tycho Brahes observationer havde en høj pris. Måske ikke så meget for ham selv, men for hans omgivelser og for de bønder, han ejede. Han var jo virkelig brutal højadel«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra frie mænd til fæstebønder

Før Frederik II forærede Hven til Tycho Brahe, havde de cirka 200 øboer aldrig levet under en herremand. Arbejdet med at bygge observatoriet var hårdt og folk begyndte at flytte væk fra øen. Da Brahe fik nys om det, klagede han til Frederik II, som derefter forbød bønderne at forlade Hven.

Den brutale omvæltning fra livet som frie mænd til fæstebønder trækker stadig spor, fik Harald Voetmann fortalt, da han besøgte Hven i forbindelse med romanen: »Jeg har hørt, at nogle gamle familier derovre stadig hader ham! Og så går der rygter om, at nogle af stenene fra hans observatorium ligger oppe på lofterne«.

Du kan møde Harald Voetmann i samtale med Jes Stein Pedersen 29. januar

klokken 17-18 i Politikens Hus, Salen. Se politikenbillet.dk.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden