Thomas:
»Jeg kan normalt ikke holde det ud, når digte rummer en for direkte mening. Læserbrevsdigte. Jeg har svært ved at forklare, hvorfor jeg så alligevel er fascineret af Thomas Bobergs Hesteæder-bøger. For han mener jo som bare fanden i de digte. Der er kaliffens folk og konsulens. Der er – i digtet her – ’os’, som æder heste, og så ’dem’ med halvmånen. Jeg tror, min fascination kommer af det sproglige billede: ’Vi’ bliver til bloddråber og ’de’ til et skarptslebet krumsværd. Det, og ’os’ og ’dem’, hænger unægtelig godt sammen her.
Er det derfor? Eller har jeg bare fået blår i øjnene?«.
