Thomas: »Hun er pige, hun er til piger, hun spiller fodbold, hun er pladevender, som det hed i min generation, altså dj. Så hun er mig fjern, denne Maria Gerhardt. Og alligevel kommer hun mig helt nær i mange af sine tekster, som nu den her om Hollænderhallen. De fleste af udsagnene i den tekst er jo så banale, at det skriger til himlen. Men der er et bestemt sted, hvor det vender for mig og løfter sig fra snak til poesi. Har du det ligesådan? Og hvor sker det for dig?«.
Mikkel: »Jeg må sige, at jeg er en sucker for sportsdigte helt generelt. Jørgen Leth, det er klart. Bordtennis, cykling. Og her har vi altså et digt om badminton i Hollænderhallen på Amager. Og der er jeg sådan set allerede solgt. Måske fordi jeg selv har spillet badminton i mange år og har kylet med en ketsjer eller to. Men det er jo på en måde for billigt. Ligesom det ville være for dumt at besynge digtet ud fra synspunktet: Åh, hvor er det bare fedt, at piger også dyrker sport! Selvfølgelig gør de også det.
