Enhver mor eller far kender uroen: Er mit barn levende? Den lille kan sove nok så sødt, vi tjekker alligevel i smug og for en sikkerheds skyld: Trækker han vejret? Forældre, hvis børn går i krig, oplever den lille uro som angst i fuld flamme: at det skal ringe på døren, og der står to officerer med en meddelelse.
Også danske familier lever i dag med denne angst, men for næsten alle israelske familier har den mulige meddelelse altid været et uomgængeligt vilkår, noget dybt og afgørende i landets bevidsthed, underbevidsthed og selvforståelse. Hos David Grossman mødes den helt almindelige angst med den særligt israelske i et mesterværk af en roman: ’Kvinde på flugt fra meddelelse’. Hun hedder Ora, hans hovedperson af en frodig, rapkæftet kvinde i halvtredserne, skilsmissemor, jiddisch mamma, elskerinde, kvinde fuldt og helt, som i to gange tre år har måttet leve med, at hendes sønner var værnepligtige i den israelske hær.
