'Kongens død' er lang som en fimbulvinter, tung som Mjølner, der er Thors hammer, og ufarbar som et kratfyldt vestjysk hedelandskab. Men er du interesseret i gamle dage, sæder og skikke, så kom med til afdansningsbal i vikingetiden! Det er Lars-Henrik Olsen, der efter 23 år fører sin magtfulde trebindskrønike fra bagsiden af Bayeuxtapetet til ende. Og hvem vil ikke gerne vide, hvordan det gik dværgen fra Normandiet, krigeren Ligulf, pigen Fifa og alle de mennesker, som kom i vejen for erobrere og i klemme mellem tro og overtro. En brutal tid Det hele begyndte i 1066, og nu små tyve år senere er den lille familie sluppet ud af normannernes kløer, og efter en forrygende sejlads over Nordsøen havner de i Ribe. Sejlturen er en sproglig brandstorm. Ikke for folk med hang til søsyge. Men så kommer en rolig periode i Ribe, hvor forfatteren f.eks. tager sig tid til at beskrive byens markedsplads over ni kedsommelige sider. Det er skolelæreren og eventyreren, der tilsammen har skrevet kæmpebogen om 'Kongens død'. Og kongen er den Knud, der senere blev kaldt 'hellig'. Forfatteren slutter af oppe på øen Thy. Han er ikke til de lykkelige udgange. Det er en brutal tid, og skæbnen rammer hårdt. Men med lidt held venter nogle gode år for nogle af de velkendte personer. Og efterhånden bliver det også næsten vanedannende at læse alt om skafning, vandring, øl, lus og lemmedaskere. Der er kraft over sproget, saftige skærmydsler og tjek på detaljen. Lars-Henrik Olsen har sagastoffet inde under huden, så han kan også fatte sig i korthed: »Han var en god mand, så længe han levede«. FACEBOOK