Mogens Thomas og Pernille er et par i trediverne.
De har kendt hinanden i fem år, og nu er de på vej fra Vesterbro-lejligheden med grill, gårdmiljø og venner med små skrigende og højtbesungne børn. De står i landsbyen Mørke nær Aarhus for at påbegynde nye job. Mogens Thomas, kaldet Mos, skal som arkitekt bygge en svømmehal. Pernille, kaldet Pelle, skal være fundraiser i en hjælpeorganisation. Mos har arvet sin afdøde fars hus i Mørke. Da de står ved døren, forestiller Pelle sig, at de »ligner artige Hans og Grete på vej ind i pandekagehuset«. Det lokker som bekendt, men indeni er der farligt. Særligt hyggeligt er huset ikke, det skal bygges om. Fra grunden med åbne rum, og hvad der hører sig til i dag.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.





























