Det værste ved denne roman er ikke, at det er ugebladslitteratur, for det er en ærlig sag; det værste er, at den gør sig til af at være noget andet.

Havde debutanten, kroatisk fødte Natasa Dragnic (1965), fortalt sin historie uden fimsede skønlitterære ambitioner (Marguerite Duras på endårlig dag), kunne det måske have været en fin, dokumentarisk fortælling om to liv, der mødes og skilles. For hvem ved, om ikke noget af det er autentisk? De konkrete, faktuelle oplysninger om tider og steder, der skurrer i den følsomme tone, kunne tyde på det. Hør her: To børn, drengen Luka og pigen Dora, født hhv. i 1959 og 1962 på en konkret lokalitet ved Adriaterhavskysten, forelsker sig ved første blik i børnehaven.