Det er ikke svært at forstå, hvorfor det svenske pseudonym Lars Kepler, der dækker over ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril, har fået så stor succes med romanserien om den samspilsramte politimand og arbejdsnarkoman Joona Linna og personerne omkring ham i et kuldslået folkhem anno vore dage.

For der er tale om virkelig professionelt tilvirket spændingslitteratur fortalt i en flydende, filmisk rytme. Kapitlerne er stramt eksekveret med egen spændingskurve og små udvidelser af fortællerummet; brikkerne til puslespillet distribueres omhyggeligt og jævnt, hvorfor man som læser stort set på intet tidspunkt tænker over, at man guffer siderne i sig, som var der tale om bridgeblanding fra Cloetta.