Igen gør den benådede fortæller Ian McEwan det, han er bedst til: anbringer et menneske i et etisk dilemma, som ikke kan få en fornuftig løsning, men som til gengæld er et enestående drivmiddel for den episke motor.
Omfanget af dilemmaet i ’Barnets tarv’ er mindre, men kvaliteten lige så høj som i hans hidtil bedste roman, ’Soning’.
