Engang var der mørkt hele tiden.
Gud var dreng og meget alene. Han savnede ikke noget, for der var ikke noget at savne. Han kedede sig heller ikke, for hvad er det at kede sig? Kort sagt: ’Da Gud var dreng’, som værket hedder, mærkede han intethedens forbandelse, og det er det, vi betaler for endnu i dag ifølge Madam Karrebæk og hendes personlige kofilosof Sankt Nielsen.
