Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Bordel. Tegningerne i Maxim Billers bog er tegnet af Bruno Schulz.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Lille bog fortæller mesterligt om undergang og underkastelse

Udefra rykker undergangen nærmere, indefra brænder trangen efter at blive trådt på af kvinder med hæl og pisk.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den polsk-jødiske forfatter Bruno Schulz, som blev født i 1892 i Galicien (nu Ukraine) og myrdet af nazisterne i 1942, har inspireret mange forfattere. Philip Roth, Roberto Bolaño, Jonathan Safran Foer og David Grossman er blandt dem, der har ladet sig bevæge af forfatteren, der drømte om at erobre verden som maler og forfatter, men som så mange andre kunstnere af jødisk herkomst gik til grunde i Hitlers Europa.

Med Maxim Biller har endnu en mesterlig fortæller føjet sig til rækken af Schulz-inspirerede. Historien handler om Bruno fra ’Florianskagaden’, der er i færd med at skrive et brev til »Højstærede, fortræffelige Hr. Thomas Mann« i 1938. Bruno vil informere den store tyske forfatter om, at han har en dobbeltgænger i byen.

LÆS ANMELDELSE

Brevet er fuldt af forestillinger og iagttagelser af apokalyptisk og sadomasochistisk tilsnit. Den angstplagede brevskriver forestiller sig en fremtid, hvor der »overalt vil brænde store og små bål« og alle mennesker vil blive »tvunget ned på deres knæ og hænder af en usynlig hånd og drevet ind i denne ild«. Samtidig drømmer han om sorte lædermasker fra Venedig, brystvorte-klemmer, påskepiske flettet af pilegrene og »tusinder af perverterede blide mænd og kvinder ligesom ham, der smilede til hinanden på cafeer«.

Hans dystre fortælling synes at være vokset direkte ud af Kafkas berømte novelle om Gregor Samsa

Bedst har Bruno det, når han er sammen med Helena, som er »lille, atletisk og behåret i ansigtet som en klog chimpansehun« og fra hvis hår, der udgår en lugt af urin, som om den »kommer fra et dyrebur med fugtigt, fladtrampet hø«.

Kæmpemæssige arkæopteryxvinger

Allerede kort efter at havde formuleret de første linjer i brevet får Bruno Schulz det bedre: »For første gang i dag, nej, for første gang i flere måneder, måske endda i flere år, havde han ikke længere en følelse af, at der hvert øjeblik kunne krybe store sorte øgler og fælt grinende skeløjede petroleumsgrønne slanger ud af væggene omkring ham.

Han hørte ikke længere, som han plejede, hvert andet øjeblik en basken og en brusen fra kæmpemæssige arkæopteryxvinger bag sig, og han frygtede ikke længere, at der snart, meget snart ville ske noget forfærdeligt«.

LÆS OGSÅ

Maxim Biller, der er født i 1960 af forældre, der udvandrede fra Sovjetunionen til Tjekkiet og senere Vesttyskland, skriver en prosa, som var han selv centraleuropæisk forfatter af verdenslitterært format.

Han er tydeligst inspireret af Kafka. Hans dystre fortælling synes at være vokset direkte ud af Kafkas berømte novelle om Gregor Samsa, som vågner op og opdager, at han er blevet forvandlet til et frygteligt insekt. Til dyremetaforerne kommer de stærke seksuelle billeder, som kredser om nydelsesfuld underkastelse. Udefra rykker undergangen nærmere, indefra brænder trangen efter at blive trådt på af kvinder med hæl og pisk.

Den fine lille bog fra Batzer & Co. er illustreret med Bruno Schulz’ egne, ofte fetichistisk ladede, tegninger.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden