De fattiges blod er rødt, og de jævne, ubemidlede mennesker i Victoria Aveyards fantasyunivers har hverken magt eller særlige evner.

De riges blod er derimod sølvfarvet. Som metafor for al deres magt og pragt bløder dynastiets rige sølv, og oven i købet har de forskellige særlige, mærkelige evner, der er nyttige i kamp og med til at cementere deres plads i toppen af hierarkiet.

Så enkelt er skelettet i den unge amerikanske forfatter Victoria Aveyards debutroman, ’Rød dronning’, der er første del af en trilogi for unge. Netop grundideens simple opstilling mellem de røde fattige og de sølverne magtfulde kan indirekte være en forklaring på, at ’Rød dronning’ ved udgivelsen i USA strøg til tops på salgshitlisten i New York Times og er blevet udgivet i mere end 25 lande. For lader man sig først lokke ind i handlingen af den letforståelige opdeling af mennesker i under- og overklasse, hænger man nemt på side efter side, fordi Victoria Aveyard gør sit persongalleri interessant.

En omvendt model

Lige så forsimplet hendes fiktive samfundsstruktur er, lige så sammensatte er de væsentligste personer af sind og i handling. Og det er med til at gøre Victoria Aveyards ’Rød dronning’ til en medrivende læseoplevelse, at de vigtigste personer indeholder overraskelser, der ikke fuldt afsløres, før romanen når de sidste af de 396 sider.

Nogle gange gør den omvendte model sig gældende i fantasy: En forfatter opfinder et detaljerigt og indviklet univers, som kun er til at finde rundt i, hvis personernes karaktertræk er enkle at forstå. Sådan er hovedperson og pigehelt Mare Barrow i ’Rød dronning’ overhovedet ikke indrettet. Den fattige rødblodede pige er en lommetyv og en vildbasse, der har svært ved at hitte rundt i sine følelser og overskue konsekvenserne af sine handlinger. Af hjertet holder hun med sit rødblødende folk, men da hun ved et tilfælde havner ved Sølvernes hof, begynder hjertet at slå hastigere i selskab med kongefamiliens unge prinser.

At Mare Barrow i det hele taget kommer så tæt på prinserne, skyldes, at det viser sig, at selv om hun har rødt blod, så har hun usædvanligt nok særlige evner! Nogle af Sølverne er hviskere, der kan invadere andres tanker. Andre er udslettere, der kan få alt til at eksplodere. Hvert familiehus i toppen af hierarkiet har sine evner, og da det viser sig, at Mare Barrow kan skabe lynende elektricitet med sin krop alene, bliver hun tvunget til at blive hos Sølverne og spille sølverprinsesse, der skal giftes med kongens og dronningens yngste søn.

Skarp retfærdighedssans

Er Mare Barrows følelser for unge mænd forvirrede, så er hendes retfærdighedssans til gengæld skarp. Hendes yderste mål er en anden magtbalance og økonomisk fordeling i det samfund, hendes forfatter har skabt, og dermed er hun en af de nyeste i rækken af fantasygenrens mange inspirerende unge, handlekraftige kvinder med særlige evner.

Philip Pullmans Lyra i ’Det gyldne kompas’, Lene Kaaberbøls ’Skammerens datter’, Teri Terrys Kyla og mange andre romanheltinder har både haft deres særlige individuelle karaktertræk og har haft noget at sige os om de realiteter, vi lever i. Victoria Aveyard skriver ikke så godt som hverken Pullman eller Kaaberbøl og er meget mere actionpræget. Men ’Rød dronning’ er en rigtig fin begyndelse.

fortsæt med at læse

Özlem Cekic: Hovedpersonen i danske børnebøger er oftest en hvid dreng