Det er en broget blanding af tekster, der er samlet i (efterhånden 84-årige!) Jess Ørnsbos nye bog. Noget er helt tilbage fra 1980’erne, andet må være af nyere dato. Der er digte og prosa, erindringsstykker og (omvendt spekulativ) historisk fiktion om slaviske Svantevit-dyrkere og subsistensløse 1500-tals københavnere (hvilket ikke er helt så godt, som det måske lyder).
Interessen for tilværelsens brutalitet og underklasse-outsiderens perspektiv binder løseligt det hele sammen, og det er jo dystert nok. Ligesom bogens titel, ’Sidste udkald’, og det sorte, kraniebesmykkede omslag er.
