Kun én kvindelig romersk digter fra den klassiske oldtid er der bevaret hele digte af. Det er i hvert fald formodningen, for om digtene, der tilskrives Sulpicia, virkelig er skrevet af hende, hvem hun i givet fald var, og hvorfor det var muligt for hende at skrive digte på kejser Augustus’ tid, hvor det ellers var forbeholdt mænd, ved vi ikke noget om.
Som forfatteren Harald Voetmann oplyser i sin glimrende nye kommenterede oversættelse af Sulpicias digte, ved vi kun det om hendes eventuelle eksistens, der kan udledes af digtene. Behørigt nok er det derfor også en, med hans ord, »halvt rygvendt« kvindeskikkelse, der pryder bogens forside, en skikkelse, hvis ansigt vi lige akkurat ikke kan se.
