Smart design vil løse dine hverdagsproblemer

Enkelt. Denne køkkenvægt designet på en ny, enkel og moderne måde, er en af finalisterne til årets Bodum Design Award.
Enkelt. Denne køkkenvægt designet på en ny, enkel og moderne måde, er en af finalisterne til årets Bodum Design Award.
Lyt til artiklen

I februar lød startskuddet til Bodum Design Award 2012, og frem til 21. maj indsendte 146 designere og designstuderende bud på produkter inden for årets tema, ’simplicity’. Efterfølgende har en jury bestående af blandt andre Jørgen Bodum, direktør i Bodum, Erik Rimmer, chefredaktør for Bo Bedre, og Tina Jørstian, creative manager på Louisiana, vurderet de mange forslag og fundet frem til seks finalister. Men det var bestemt ikke en nem proces, afslører Tina Jørstian: »Vi havde mange diskussioner, ikke mindst fordi begrebet simplicity kan opfattes på rigtig mange forskellige måder«.

SE FINALISTERNE HER Bodum Design Award: De seks finalister

Tina Jørstian forklarer, at juryen enedes om en bred definition, hvor simplicity-begrebet kunne gøre sig gældende i form af et enkelt tænkt produkt, en enkel udformning, en enkel produktionsmetode, brug af enkle materialer eller enkel teknologi, samt hvorvidt produktet var enkelt i brug eller kunne gøre hverdagen mere enkel.

Design til hverdagen

At fem ud af de seks finalister er videreudviklinger eller nye fortolkninger af eksisterende produkter, er ifølge Tina Jørstian en tilfældighed.

»Det er ikke det, vi er gået efter, men der er en klar tendens blandt nutidens designere til, at man frem for at opfinde helt nye produkter i højere grad arbejder med forbedringer af eksisterende ting«.

Det har dog været vigtigt for juryen, at produkterne rent faktisk har relevans og løser en konkret problemstilling.

»Selv om det ikke er så sexet at lave en ny køkkensnor eller et forklæde, er det mere interessant end et produkt, som adresserer et kunstigt behov, og som ender med at blive endnu en ubrugelig dims«, mener hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her