Danskerne elsker møbelklassikere som Ægget, Myren og Svanen.
Faktisk skal der blot et glimt af en af de velkendte stole til for at få os til at føle os helt trygge, og det gælder høj som lav. Det fandt Mette Strømgaard Dalby ud af, da hun undersøgte danskernes forhold til design og klassikerne i særdeleshed. »Vi bad folk om at stemme på en lang række ting og design. Det viser sig, at folk slet ikke er skræmte over nyt design. Men de vælger alligevel altid klassikerne, fordi de har fået tudet ørerne fulde af, at det er god smag og kvalitet«, siger hun.




























