Det uhyggeligste Oprah-interview nogensinde fandt sted i 2009, da 56-årige Charla Nash, efter at Oprah på den mest akavede vis med babystemme har sunget fødselsdagssang for hende, løfter det slør, hun har hængende for ansigtet og afslører, hvordan man ser ud, 10 måneder efter at man har fået hele sit ansigt spist af sin venindes 90 kilo tunge kælechimpanse.
Historien om Charla, chimpansen Travis og hans ejer, Sandra Herold, som i alarmopkaldet tryglede politiet om at skyde aben, går i hundene af sorg og senere køber en ny chimpanse, er en central forståelsesbrik i dokumentarserien ’Chimp Crazy’. Et både tragisk og psykologisk fascinerende eksempel på en kærlighedsbesættelse bygget på både omsorg og forkvaklet begær.


























