Vi skal være kreative og for enhver pris realisere os selv. Men impulsen, der driver os, er ikke nødvendigvis det, vi kan leve af.
Du troede, du kun skulle spille saxofon, men endte måske med at blive snedker og skære toner i træ. Som ung skrev jeg digte med samme ildhu, som jeg trak vejret. Jeg havde en drøm, men ingen egentlig tro på, at jeg en dag ville kunne leve af det. Det fik jeg ret i.




























