For sjette år inviterer Grand Biografen i København på franske film-mandage fra 18. september og frem til 11. december. I de næsten tre måneder kan publikum glæde sig til 12 vidt forskellige film af såvel gamle kendinge som Claude Chabrol og Francois Ozon som helt unge og uprøvede instruktører på disse breddegrader.
Og så er der i december, i anledning af 10-året for Krzysztof Kieslowskis død, et gensyn med hans franske filmtrilogi ’Blå’, ’Hvid’ og ’Rød’.




























