Magic Carpet Ride
Instr.: Yilmaz Erdogan. Tyrkiet, 2005, 106 min. Engelske undertekster.
En tyrkisk komedie i ægte Olsen-banden-stil, der tager os med rundt i billedsmukke baggårde, natklubber og forstæder. Istanbul er domineret af konkurrerende tyvebander, der udfører ’organiserede job’. Iført supermandskostume prøver den mislykkede komiker Samet at begå selvmord.
Han reddes ufrivilligt af Asim Bey, kvindecharmør og bandeleder, hvis samvittighed er lige så lille som hans overskæg er stort. Da Asim sætter Samet til at snyde den kønne, intellektuelle Umut, bliver Samets indre supermand sat på en hård prøve.




























