Som befriere vil I blive modtaget med blomster af smilende piger«, siger Napoleon i Milos Formans nye film ’Goyas spøgelser’. Den lille franske mand taler til sine soldater, umiddelbart inden de indtager Madrid og hæmningsløst nedslagter befolkningen og voldtager byens kvinder. Hvor meget Napoleon tog fejl af spaniernes glæde ved at se oplysningen og den franske revolutions gode ideer serveret for enden af et varmt geværløb, kan man aflæse i den spanske maler Francisco de Goyas rystende reportagekunst. Flere af billederne har været direkte forlæg for flere scener i Milos Formans seneste film.
Men at citatet også skulle gøre filmen aktuel, idet den amerikanske vicepræsident Dick Cheney næsten ordret gentog Napoleons peptalk over for de amerikanske soldater i Irak, havde instruktøren ikke kunnet forudse. »Vi påbegyndte manuskriptet før 2001, og at vicepræsidenten næsten gentog Napoleon ordret, var blot et tilfælde, som pludselig gjorde filmen meget mere aktuel, end vi havde tænkt den«, siger Milos Forman med sin dybe hæse stemme. »Tror du stadig, du lever i et kommunistisk land?« Da Politiken møder ham, ligner han ikke en verdensmand. Han sidder og sutter på en cigar, lidt sammenfalden over bordet med sine trætte øjne og sit korte grå strithår. Han er ikke noget ordmenneske, og det synes ikke, som om det at skulle forklare sine film over for journalister står særlig højt på den indre hitliste. »Jeg sagde til Jean-Claude (Carriere, manuskriptforfatteren), at vi måtte fjerne scenen, ingen ville tro på, at den ikke var en stikpille til USA. Men Jean-Claude spurgte mig, om jeg troede, at jeg stadig levede i et kommunistisk land. Så vi lod den være«. »Selvfølgelig viser dette tilfælde, at historien på nogen måder gentager sig selv, men vi lærer også af historien. Den store forskel på Inkvisitionens Spanien og dagens Amerika er jo, at vi – i det mindste officielt – ikke anerkender brugen af tortur«, siger Forman, der ikke vil gribe den europæiske filmpresses invitation til at pege entydigt fingre ad hans nye hjemlands politik og ligestille den med kommunismens metoder i Tjekkoslovakiet, Inkvisitionens i Spanien eller mccarthyismens i USA for den sags skyld. Frygt gennem terror»Inkvisitionens metode var den samme som kommunismens: at indpode frygt i befolkningen gennem terror. Det er den mest effektive måde at holde sig ved magten. Da jeg studerede i Tjekkoslovakiet for mere end 50 år siden, læste jeg om Inkvisitionens urimelige retssager, hvor absurde anklager om ukristen adfærd blev tilstået blot for at slippe ud af torturbødlernes greb«.
