Kollegiet har biografpremiere i dag.Hun er allerede inden sin første hovedrolle blevet spået til at være en af dansk films nye divaer, og den 22-årige skuespiller Neel Rønholt ligner da ganske rigtigt også en kommende filmstjerne med sin perfekte hud, smukke øjne og det der udefinerbare, rigtige stjerner har over sig. Star quality, kaldes det vist med et populært udtryk. Lige nu er Neel Rønholt aktuel i gyseren ’Kollegiet’ i hovedrollen som Katrine, der flytter ind på et kollegium, hvor hun kommer til at smadre et spejl og uforvarende slipper et dræbelystent genfærd løs. Men den unge dame er langtfra debutant.

Som 16-årig havde hun sin første filmrolle i ’Anja og Viktor’, og siden er det blevet til roller i tre ’Min søsters børn’-film, ’Efter brylluppet’, ’Råzone’ og ’Krummerne – så er det jul igen’. »Jeg er da klar over, at der vil komme et andet fokus på mig nu, hvor jeg spiller en hovedrolle, også fordi ’Kollegiet’ henvender sig til en anden målgruppe end de fleste af de andre ting, jeg har lavet«, siger Neel Rønholt, der selv mener, at hun er godt forberedt på den store opmærksomhed, der følger med. »Jeg synes, at jeg har haft et godt forløb, hvor jeg gradvist har vænnet mig til at være en offentlig person, ikke mindst fordi jeg har stået på sidelinjen, inden jeg nu selv bliver kastet ud i det«. Opmærksomhed og præstationsangst Men Neel Rønholt er også smigret over opmærksomheden, hvis den betyder, at folk kan lide det, hun laver. »Som skuespiller er du jo afhængig af, at folk kan lide dit arbejde. Men jeg kan godt blive genert, når jeg bliver genkendt. Og så kan der opstå akavede situationer, hvis folk f.eks. spørger »åh, hvor er det, jeg kender dig fra?«, og man så efter lidt tøven siger »måske er det fra den og den film?«, og så de siger »nej, det er da, fordi du har gået i klasse med min kusine«. Men ligger det ikke i jobbet, at man skal være ret glad for opmærksomhed? »Man skal da have en vis interesse i sin egen person for at være skuespiller, og jeg er blevet bedre til at tackle opmærksomheden med årene. I starten var jeg lidt genert over for holdet, men efterhånden er jeg sikker på, at det er det her, jeg vil, og jeg har fået en tro på, at jeg kan, så jeg er begyndt at nyde opmærksomheden, hvis jeg får den for noget, jeg er god til«. Neel Rønholt er ikke er typen, der venter på, at tingene kommer af sig selv. »Det er vigtigt at tro på sig selv og at være stærk i denne her branche, og det er vigtigt selv at tage initiativ. Man kan ikke bare sætte sig ned og vente på, at telefonen ringer, for det gør den ikke. Det gælder om at få udfyldt de huller, der altid opstår mellem job«. Det gør Neel Rønholt blandt andet ved at have dannet Danmarks yngste teaterledelse N.I.P.S., som hun driver sammen med kollegerne og veninderne Julie R. Ølgaard og Laura Christensen, som arbejder for at gøre publikum opmærksom på branchens unge kvaliteter, og at teater ikke behøver være tungt og kedeligt. Tilbage i skole Efter sommerferien begynder Neel Rønholt på Statens Teaterskole i København. Men hvorfor gå i skole i fire år, når hun allerede har store roller? »Jeg vil gerne lære nogle redskaber, så jeg bliver mere alsidig, og det bliver nemmere at tænde og slukke for mig selv. Og så vil jeg gerne leve af at være skuespiller, også når jeg bliver ældre, og det kræver mere, end jeg føler, jeg kan nu. Man skal hele tiden udvikle sig for at blive inde i varmen. Desuden tror jeg, at det er godt for mig at komme tilbage som 26-årig, for lige nu har jeg en tricky alder. De fire år kan hjælpe mig til at gøre springet fra ungdomsspiller til voksenspiller«, mener Neel Rønholt, der ikke er bange for at gå glip af nogle tilbud, der kommer i kølvandet på ’Kollegiet’. »Jeg har det sådan lidt: Hvis man får tilbuddet én gang, får man det nok igen. Selv om jeg har en stor ydmyghed over for mit fag, har jeg også en stor tro på mig selv og et højt ambitionsniveau, og jeg er ikke bange for at tage en chance – hvis den vel at mærke er velovervejet. Jeg stiller generelt høje krav til mig selv. Man kan ikke gøre noget halvt i denne branche, og jeg vil gerne give mit bedste i alle de ting, jeg kaster mig ud i«.