Filmen 'Erik Nietzsche - de unge år', som handler om Lars von Triers tid på Filmskolen, får ny instruktør. Efter at hun i mere end et år har været tilknyttet projektet, er Lone Scherfig sprunget fra, og i stedet bliver det Jacob Thuesen, der skal forløse den ironiske komedie. »Det er korrekt, at Jacob Thuesen skal instruere filmen, da det ikke har vist sig muligt at lave den med Lone Scherfig som instruktør. Hun skal nemlig på samme tidspunkt instruere en international film«, siger den danske films producer, Sisse Graum Jørgensen fra Zentropa, og tilføjer: »Vi har været tvunget til at skifte instruktør, fordi vi gerne vil i gang med optagelserne til efteråret. Og jeg ser meget frem til samarbejdet med Jacob Thuesen, som jeg betragter som en af de mest interessante unge instruktører i Danmark i øjeblikket«. Jacob Thuesen deltog i februar sidste år i hovedkonkurrencen ved Berlin Internationale Film Festival med filmen 'Anklaget'. Og i december modtog han Fassbinder-prisen for bedste talent i 2005, da European Film Academy uddelte sine priser. Ny titelrolle Indtil videre var det kun filmens titelrolle, som var blevet besat. Stand-up-komikeren Jonathan Spang var tiltænkt rollen som Erik Nietzsche, men med ny instruktør er det langtfra sikkert, at han får rollen. »Der kommer et helt nyt cast nu. For det er kun naturligt, at Jacob Thuesen skal være med til at udvælge skuespillerne«, siger Sisse Graum Jørgensen, som ikke har noget med Lone Scherfigs internationale opgave at gøre, og derfor ikke kan eller vil udtale sig om den film. Heller ikke Lone Scherfig ønskede i går at kommentere sit skift af film over for Politiken endsige fortælle, hvad det nye projekt går ud på. Og den ellers så meddelsomme direktør i Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, kunne heller ikke bidrage til opklaringen. »Det eneste, jeg ved, er, at det drejer sig om en stor film, som hun skal lave i Tyskland for Focus Features«, siger Ålen.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Har du også trykket på 'kreditadvarsel' og 'udelad navn'? Velkommen til en verden af smerte
-
Lad dem dog bolle i fred
-
»Det var mig, der gjorde det«: Formodet cpr-hacker taler for første gang
-
Topkarakter: Det er det eneste sted, jeg har lyst til at være fremover
-
Virksomhed: Det er os, der er blevet misbrugt til at hacke millioner af cpr-numre
-
Hun har detroniseret Taylor Swift og ændret spillereglerne for popstjerner
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
klumme
Kronik af Andrea Hejlskov