Den dansk-canadiske spillefilm 'The Journals of Knud Rasmussen' får verdenspremiere, når den åbner dette års udgave af Toronto Film Festival, en af de vigtigste festivaler på det amerikanske kontinent. Rollelisten tæller bl.a. de danske skuespillere Jakob Cedergren, Jens Jørn Spottag og Kim Bodnia, som sammen med det øvrige filmhold var med til at optage filmen i det nordlige Canada i op til 30 graders kulde i foråret 2005. Filmen fortæller historien om sammenstødet mellem gamle traditioner og kulturer og civilisationens fremtrængen. Den udspiller sig i landsbyen Igloolik, hvortil polarforskeren Knud Rasmussen (Jens Jørn Spottag) kom i forbindelse med sin femte Thuleekspedition. Filmen er et internationalt projekt mellem Kunuk Cohn Productions, Igloolik Isuma Productions og det danske selskab Barok Film. Beboerne i Igloolik udgør den overvejende del af skuespiller- og produktionsholdet, som også talte seks grønlændere. Igloolik Isuma Productions har tidligere produceret 'Atarnajuat: The Fast Runner', den første canadiske film, der var skrevet og spillet på den arktiske befolknings, inuitternes, sprog. Filmen blev præmieret i Cannes og på flere internationale festivaler. Knud Rasmussen-filmen vises i Toronto 7. september og får senere på efteråret dansk biografpremiere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.