Den 23-årige Lindsay Lohan - der er berømt for at være berygtet - kan være på vej bag tremmer.
Den amerikanske skuespiller, sanger og fotomodel har haft svært ved at holde sig fra overhalingsbanen i Hollywoods ellers så festivrige miljø.
Til gengæld har det knebet med at holde sig i inderbanen, når hun satte sig bag rattet: For to år siden kom hun til at banke ind over fortovet i sin Mercedes SL-65. Det viste sig, at hun var lettere besoffen og såmænd også havde sniffet kokain, inden hun satte sig til rette i luksusbilens førersæde.
LÆS ARTIKELPåvirket Lindsay Lohan arresteret i Hollywood
Det kostede hende et månedlangt ophold på en afvænningsklinik - hvilket ikke var hendes første - inden hun blev udstyret med en særlig fodlænke, der afslører, om hun drikker.
Nu har apparatet angiveligt signaleret, at den 23-årige kvinde atter er faldet i. Det har fået en dommer til at beordre hende anholdt, medmindre hun betaler en kaution på 1,2 millioner kroner.
Beslutter retten, at hun ikke har levet op til betingelserne for sin prøveløsladelse efter spritkørselen, kan hun risikere at komme i fængsel, konstaterer BBC.
fortsæt med at læse




























