Antonio Banderas brød igennem som Almodóvars faste stjerne i 1980’erne.
Efter mange år med amerikanske film genforenes han nu med sin mentor fra ungdomstiden. Han har lige siden sit gennembrud i begyndelsen af 1980’erne været promoveret som den typiske ’latin lover’, og Antonio Banderas er stadigvæk i stand til at leve op til betegnelsen, selv om han nu fylder 50.






























