Han vifter med hænderne foran sit ansigt, affærdigende. »Nej«, siger han med eftertryk, »de mennesker, der har det hårdest i verden, er kvinder og dragqueens! Er der nogen af jer, der har prøvet at gå i de stiletter?!«.
Mænd og kvinder som domæne
I de cirka 30 år, der er gået fra de første vilde, punkede transvestitkomedier, har spanske Pedro Almodóvar været manden, der udforskede kvindens kår i både det gamle og det moderne Spanien.
Han er selv vidt publiceret homoseksuel, og der har vel næppe fandtes én Almodóvarfilm, der ikke – lige for lirens og for frækhedens skyld – medtog et billede i farten af en velformet manderøv eller lige lod kameraet hvile en snes sekunder for længe på en brystkasse, våd direkte fra poolen. Men kvinder er og bliver hans domæne. Kvinder eller de kvinder, som hans transseksuelle – opererede eller ej – ønsker at genskabe sig som. Kvinder i stiletter, kvinder i lårkort, kvinder med læbestift og drabelige pinde i håret. Kvinder med licence to kill og kvinder med direkte adgang til tårekanalerne.
