Ken som en overfladisk, forfængelig herre, der går mere op i tøj end Barbie, en ondskabsfuld lyserød bamse, der får Godfather til at ligne et krammedyr, og uhyggelige scener, der får selv voksne til at knibe øjnene en smule i. Er det virkelig passende indhold i en film, der lever højt på at hive børn i biografen?
Instruktør af Pixars seneste pletskud, ’Toy Story 3’, Lee Unkrich er ikke i tvivl. »Absolut. Det er rigtigt, at filmen kan blive en smule intens og ikke så lidt uhyggelig på steder. Men vi valgte meget bevidst at beholde de lidt farlige scener. Vi ville ikke kastrere filmen«, mener han. Handler om at turde Politiken møder Lee Unkrich på det trendy Soho Hotel i London, hvor han kan fryde sig over, at det tredje og sidste kapitel i Toy Story allerede inden premieren i Europa i den grad ligner en verdensomspændende kommerciel succes.


























