Baseballskade sendte Russel til filmen

sammenhold. Ægteskabet mellem Kurt Russel og Goldie Hawn er efter sigende et af de længste i Hollywood.
sammenhold. Ægteskabet mellem Kurt Russel og Goldie Hawn er efter sigende et af de længste i Hollywood.
Lyt til artiklen

Skuespilleren Kurt Russell, der opnåede kultstatus med science fiction-klassiker og senest har slået sin berømmelse fast som psykopatisk morder, fylder 60. Kurt Russell nyder stadig kultstatus for sin gennembrudsrolle i 1981 som forbryderen og (anti)helten Snake, der tilbydes amnesti, hvis han kan redde USA’s præsident ud af et fremtidsfængsel, der fylder hele Manhattan. Det sker i John Carpenters science fiction-film 'Flugtaktion New York'.

Begyndte hos Disney
Men den amerikanske skuespiller, der torsdag den 17. marts, runder de 60 år, har en mængde andre store roller på sit cv.

Som søn af skuespilleren Bing Russel - kendt som vicesherif Clem Foster i westernserien 'Bonanza' - begyndte Kurt Russell tidligt.

Han var kun ni år, da han skrev under på en tiårig kontrakt med Walt Disney og op igennem 1960’erne spillede med i en række film og tv-serier.

Professionel baseballspiller
Men herefter var det en sportskarriere, Kurt Russell stilede mod, og han var professionel baseballspiller i California Angels, indtil en skulderskade i 1973 tvang han til at indstille karrieren og vende tilbage til skuespillet.

Her fik han sit første større gennembrud, da han i 1979 legemliggjorde selveste Elvis Presley i John Carpenters film af samme navn.

Succesen kom i 1990'erne
Gennem 1980’erne vaklede Kurt Russells karriere med en række fiaskofilm, som til gengæld blev fulgt af flere store succeser i 1990’erne.

I 1993 spillede han den historiske revolvermand og fredsstifter Wyatt Earp i 'Tombstone', og året efter sås han over for James Spader i den moderne science fiction-klassiker "Stargate".

I 1998 var danske Connie Nielsen blandt hans medspillere i 'Soldier', der afkrævede Russell fire timers daglig træning i halvandet år for at kunne opbygge den fornødne kropslige muskulatur til hovedrollen som soldaten Todd. Til gengæld fik Russell 12 millioner dollar for ulejligheden.

Charmerende massemorder

Fra de senere år huskes Kurt Russell fra Wolfgang Petersens katastrofefilm 'Poseidon', hvor rollen byder ham at drukne på den forliste luksusliner for at redde sin datter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her