Hovedpriser til danske film på Sundance og på Idfa i Amsterdam, som er verdens største festival for dokumentarfilm.
Og – for nylig med Michael Madsens film ’Into Eternity’ – førsteprisen på en kunstnerisk betonet festival i Schweiz.
Internationalt bliver der i den grad lagt mærke til danske dokumentarfilm.
Med den store pris i Semaine de la Critique-programmet i Cannes til Janus Metz’ krigsdokumentar ’Armadillo’ torsdag aften er det blevet yderligere manifesteret, at den danske dokumentarfilmsgenre »er inde i en guldalder«, som Claus Christensen, chefredaktør på det danske filmmagasin Ekko, siger det:
»For ti år siden oplevede vi med dogmebølgen dansk spillefilms guldalder. Nu er det dokumentarfilmens tur. Dansk dokumentar er kendetegnet ved flotte værker, der er båret af grundig research og en elegant brug af filmiske virkemidler, for eksempel spillefilmens dramaturgi. Der skabes universelle historier, som har politisk brod. Det er film, der taler til både hjertet og hjernen«.
LÆS OGSÅ Armadillo-instruktør: Det føles rimelig vildt
Æstetik og research
Tine Fisher, som er direktør for den internationalt anerkendte danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX, siger noget tilsvarende:
»Det er en fornøjelse for mig at være en del af det miljø, hvor både de politiske og kunstneriske ambitioner er høje. Da Phie Ambo i 2001 vandt hovedprisen, Joris Ivens-prisen, i Amsterdam med filmen ’Family’, var det et startskud til, at der skete et markant løft for danske dokumentarfilm«.
En del af de senere års internationale prisvindere inden for dokumentarfilm er uddannet på Filmskolen.
TEMACannes 2010
På den københavnske kunstskole har man på dokumentarlinjen tradition for at uddanne kommende filmfolk i at kombinere æstetik og research.
Men en del andre danske prisvindere, herunder Anders Østergaard (bl.a. ’Burma VJ’, og Gasolin’) og Christoffer Guldbrandsen (bl.a. ’Den hemmelige krig) er journalistuddannede eller akademikere, ligesom Janus Metz er det.
’Det røde kapel’ skal til USAIfølge Tine Fisher har det stor betydning, at branchen har åbnet for journalister, antropologer og andre, der er med til at gøre miljøet bredt og mere interessant.
»Et stærkt miljø«
Hun underkender ikke Filmskolens store betydning for, at så mange danske instruktører har vundet priser for deres dokumentarfilm i de senere år.
Faktisk siger hun, at Filmskolen har haft »en kæmpe betydning«.
KIM SKOTTE
Kim Skotte: 'Armadillo' er en forbløffende modig filmMen at man så også i miljøet har haft interesse i at lukke andre ind, har kun gavnet. Det er en medvirkende forklaring, når hun i udlandet bliver spurgt, hvorfor det går så godt for dansk dokumentar:
»Det har gjort det til et stærkere miljø. Men uden at blive alt for politisk vil jeg så tilføje, at mange producenter bag danske dokumentarfilm har kæmpet uforholdsmæssigt hårdt. Det er unikt, at vi har en kunststøtte til dokumentarfilm i Danmark. Det vil være katastrofalt, hvis den bliver skåret ned«.
Internationalt brand
’Armadillo’ er et højdepunkt. Et foreløbigt højdepunkt.
Alene i år er der flere film på vej fra prisvindende dokumentarfilmsinstruktører som Pernille Rose Grønkjær, Christoffer Guldbrandsen og Eva Mulvad.
Det forlyder, uanset om man taler med Tine Fisher, med Claus Christensen, med dokumentarfilmskonsulent i Det Danske Filminstitut, Michael Haslund-Christensen, eller med for eksempel Vibeke Bryld, som er instruktør og også redaktør på det europæiske blad DOX Magazine ...
Alle – også Anne Marie Kürstein, som er festivalmanager for kort- og dokumentarfilm i Det Danske Filminstitut, siger, at dansk dokumentar er blevet et internationalt kendt brand.
Og at en af årsagerne er, at danske dokumentarfilm vægter æstetikken lige så højt som journalistikken.
Lyd-, kamera- og lanceringsarbejdet er i orden. Selv om det nogle gange medfører, at producenter må kigge langt efter at tjene penge.
Flere penge giver ro
Det er ’Burma VJ’ et eksempel på. Filmen har fået et for en dansk dokumentar hidtil utroligt antal priser – flere end 40 – men producenten Lise Lense-Møller har endnu ikke tjent pengene hjem.
Og, som alle kendere af dokumentarfilm siger, er det nødvendigt at bruge lang tid for at skabe en film som ’Armadillo’.
»Janus Metz og hans filmhold var et halvt år om at lave ’Armadillo’. Der var ikke tale om blot et par dages journalistisk reportage«, siger Vibeke Bryld.
PORTRÆT Janus Metz - en stædig dokumentarist
Ifølge Anne Marie Kürstein vil flere penge til branchen give skaberne mere ro:
»Det vil betyde, at flere vil blive i dokumentarfilmbranchen, hvad de måske ellers ikke ville gøre. Det er dårligt for kontinuiteten, at der er så stor uro i branchen«.
fortsæt med at læse
