Mens tv-kameraerne ruller og lyset står ned i ansigtet på Mads Mikkelsen, mens mikrofonen gang på gang vugger i en dyb bue fra journalisternes munde til stjernens birkesblå kæbeparti, står kong Christian VII i hjørnet og kigger.
Mads Mikkelsen er forklædt som Struensee, manden, der i den sidste tredjedel af 1700-tallet satte Christian VII til vægs og stjal både nationens og ikke mindst dronning Caroline Mathildes opmærksomhed, som Mikkelsen stjæler journalisternes. Fremtidens stjerne Under den krøllede paryk, der står i hjørnet med kongen under sig, gemmer sig den måske største stjerne i Danmark, ingen kender. Han hedder Mikkel Boe Følsgaard. Medmindre du er privat bekendt, ved du ikke, hvem han er, men når du først ser hans smalle øjne, lange næseryg og bredt strittende grin, glemmer du ham ikke igen. Ifølge kollegaen Mads Mikkelsen er der heller ingen grund til at glemme Mikkel Boe Følsgaard lige foreløbig. Han bliver en af dem, der i fremtiden vil fylde biografsale og få andre, mindre kendte skuespillere til at vente i hjørnet, mens han står i projektørlyset. »Jeg ved faktisk ikke, om jeg kan lære Mikkel noget«, siger Mads Mikkelsen. »Han er ikke så vant til at være på et filmset, så det er mest moralsk opbakning, jeg kan give ham«, siger Mads Mikkelsen, mens kendisfrisøren og parykmageren Dennis Knudsen fingererer ved Struensees pandehår og »heltehestehale«. Det er ikke specielt realistisk med den hestehale, indrømmer Knudsen. »Men Mads er helten og skal helst være lidt lækker og ikke se fjollet ud med krøller over det hele. I virkelighedens 1700-tal havde han nok ikke haft sådan noget hår. Han ville som minimum have nogle krøller i nakken«, siger han. Håret siger det hele Håret siger noget om karakterernes personlighed. Hvor Mads Mikkelsen er den gode, retfærdige helt med tykt mørkt hestehår, er kongen anderledes bobbet. Han har store krøller over ørerne, schwung i pandehåret, der er slået tilbage og bølger helt om i nakken. »Han må godt se lidt vanvittig ud, også i håret«, siger Dennis Knudsen. Kong Christian VII var ifølge historien noget af en original, og ikke specielt god udi kunsten at tage store beslutninger for det land, han nu engang var sat i spidsen for. Årene efter brylluppet med Caroline Mathilde i 1766 hev kongen tid ud af kalenderen for at »rase«.
