Du har spillet mange pæne drenge, hvornår tænkte du: Ja, jeg vil gerne være skurken i den her film? »Der er en scene i manuskriptet, hvor Clas jager hovedpersonen, Roger, der så må gemme sig i lortetanken på et gammelt udendørs toilet. Han får ikke bare lidt lort på sig, han er fuldstændig dækket af lort. Der tænkte jeg, at det var lige godt satans. Det var ikke lige det, jeg tænkte om norsk film, men det var fedt«. Er det sjovere at spille den onde? »Det er ofte skurken, der skaber filmens dynamik og tvinger de andre til at reagere. Det sjove ved skurkene er, at de ofte handler ud fra en helt anden moral, end vi er vant til. Det giver en frihed som skuespiller. Overraskelse er både en af de vigtigste og sjoveste ting ved skurkerollen«.
»Her er Kevin Spaceys Verbal Kint i ’The Usual Suspects’ et fremragende eksempel. For du aner ikke, at det er ham, der er skurken, og selv da det kommer frem til sidst, tror du nærmest ikke på det. Jeg kan bedst lide at se film, hvor jeg bliver overrasket, og hvor man så kan tænke tilbage eller se den anden gang og opdage, at, ah, der var sgu et eller andet der«. LÆS OGSÅNorsk thriller er Hollywood værdig
