Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Michael Moore raser over Barack Obama

blandt venner. Michael Moore blev hyldet af et lydhørt publikum  forleden i en synagoge i Washington.
blandt venner. Michael Moore blev hyldet af et lydhørt publikum forleden i en synagoge i Washington.
Lyt til artiklen

Netop som Michael Moore stod i stemmeboksen i 2008 og var ved at sætte sit kryds ved Barack Obama, blev han overvældet af følelser. Han fik tårer i øjnene, og en dråbe faldt netop der, hvor krydset skulle sættes. Moore måtte ryste stemmesedlen for at tørre den, og udenfor spurgte hans kone, hvad der egentlig foregik. »Jeg sagde til hende: Jeg kan ikke tro, det her sker! Så du stemmesedlen? Hans navn stod på den!«. Michael Moore holder en kunstpause, mens latteren lægger sig. »Han havde sat sit mellemnavn på stemmesedlen! Der stod Hussein! Ha! Der må have været mindst 100 rådgivere, der har skreget ’neeeeeeeeej!’ og tryglet ham om at lade være!«.

LÆS OGSÅ Michael Moore i ny bog: »Jeg blev den mest hadede mand i USA«

Hele synagogen er ved at flække af grin.

Synagogen? Ja, det er i den smukt restaurerede Sixth & I Historic Synagogue i Washingtons Chinatown, at filmmanden og forfatteren Michael Moore søndag aften møder sit hengivne publikum. Eller måske nærmere: sin menighed.

For kærligheden nærmest vælter op mod den store mand, der er iført sin uniform bestående af slidte jeans, sort T-shirt og grøn kasket. De mange hundrede mennesker i salen er forenet i deres tro – på Michael Moore.

De deler hans vrede over grådigheden på Wall Street, de støtter hans krav om et bedre miljø, højere millionærskat og homoseksuelles adgang til at indgå ægteskab.

Giv os Hussein Obama tilbage
Det er det liberale og det venstreorienterede USA, der er mødt frem. Og så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at menigheden også bryder ud i voldsomt bifald, da Michael Moore fuldender sin historie om manden, der fik ham til at græde den novemberdag i 2008:

»Jeg har for resten fundet ud af, hvorfor han tog Hussein med på stemmesedlen: Fordi det var hans navn! Barack Hussein Obama! Hvilket mod! Det kunne have kostet ham uendelig mange stemmer, men han var ligeglad. Det var en rigtig ting at gøre! Det var en modig ting at gøre i æraen efter 11. september«, siger Michael Moore og tilføjer så:

»Hvad blev der af den mand? Hvad blev der er det mod, den frygtløshed? Jeg vil have den mand tilbage! NU!«, råber Moore og modtager et brølende bifald fra salen.

Han opsummerer præcist stemningen, da han nøgternt konstaterer:

»Jeg er nødt til at sige det: Jeg er fortvivlet over de tre første år med Obama«.

Wall Street og K Street
Derfor mødte Michael Moore også op på Wall Street i New York forleden for at støtte de demonstranter, der nu i et par uger har besat det globale finanscentrum.

Protesterne har allerede spredt sig til 70 andre byer i USA, og på torsdag står Washington for tur, når de indtager en plads tæt ved K Street, der er kendt som lobbyisternes hovedgade.

»Wall Street og K Street – det er det, det hele handler om. 50 millioner amerikanere er uden sundhedsforsikring. Tror de virkelig, det bare kan fortsætte på den måde? Til sidst vil nogen sige, at den næste døde skal være den sidste«, siger Michael Moore.

Michael Moore hiver slidte tricks op af posen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her