0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Engelsk instruktør: »Målet er vel at føle sand rædsel«

Ben Wheatley doserer sirligt den rå britiske filmvold, så den skaber maksimal utryghed i biografen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto

Britisk vold. Ben Wheatley mener, at der er en særlig vold i britiske film. Den er mere realistisk end kungfu og gangstervold og derfor mere skræmmende.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

’Kill List’ er en horrorfilm, som man aldrig ved, hvor man har. Satte I jer bevidst for at lege med genren?

»Jeg er stor genrefan, men det var ikke et postmoderne projekt, hvor vi satte ud for at lege med genren. Jeg er glad for, at den gør det, men vi lod os føre af historien, og det ledte til de her spring. Den starter vel nærmest i den britiske krimitradition som ’Get Carter’ og bevæger sig så i retning af H.P. Lovecraft (amerikansk science fiction-forfatter, red.)«.

Den udvikler sig meget overraskende og uden de store forklaringer ...

»Jeg tror ikke, publikum har behov for forklaringer. Filmens hovedpersoner forstår ikke, hvad der foregår, så hvorfor skulle publikum? Når man ser film af David Lynch eller Tarkovskij, er der også masser af uforklarede ting, og det er jo ikke et problem. Jeg ved jo godt, hvad der foregår. Det er ikke sådan, at vi stræbte efter noget helt obskurt, men vi vil ikke overforklare«.



Du har lagt små kritiske tråde ud om bl.a. Irakkrigen og finanskrisen. Hvilken rolle spille de samtidige elementer?

»Jeg er en stor fan af horror fra 1970’erne. Det er der mange genreinstruktører, der er, og det kan godt blive et problem, fordi det skaber et lukket genrekredsløb, hvor film bare refererer til film. Jeg kan lide filmene, men det er mestrenes metode, jeg er inspireret af. De refererede ikke til andre film, men til den tid og det samfund, de levede i. Det er derfor, at de gyserfilm er så rå og interessante«.