I de næste ti dage vil sneen blive ryddet fra vejene i den lille bjerglandsby Park City og de røde løbere blive rullet ud for indiefilmstjerner som Spike Lee og Julie Delpy og større navne som Bruce Willis og andet hollywoodgodtfolk, der, siden Sundance Film Festival blev hot, også har taget turen op i kulden i 2.200 meters højde for sammen med cirka 50.000 filmfolk, fans og frivillige at se de udvalgte film. I år får stjernerne følge af hele fire danske instruktører: Mads Matthiesen, der deltager i hovedkonkurrencen for internationale fiktionsfilm med '10 timer til Paradis' og Mads Brügger ('Ambassadøren'), Lise Birk Pedersen ('Putin's Kiss') og Omar Shargawi ('½ revolution'), der deltager i den internationale dokumentarkonkurrence. LÆS OGSÅDansk talent udvalgt til Sundance-filmfestival De to andre hovedkonkurrencer på Sundance Film Festival er for amerikanske fiktions- og dokumentarfilm. Redford slap en ørn fri Der har været filmfestival i Utah siden 1978, og Park City er et af de få steder i mormonstaten, hvor man kan få en ordentlig drink og se en anderledes film. Den lille by, der ligger i baghaven til Redfords private ranch, Sundance Resort, er i det hele taget en historie for sig. I 1969 købte Redford området i Wasatchbjergene i håb om at skabe et ny Aspen, med kreative hoveder og dejlig natur. I 1981 samlede Redford en flok venner og grundlagde The Sundance Institute - en organisation, der skulle redde amerikansk filmindustri, der siden en kreativ opblomstring i 60'erne og 70'erne igen var faldet i kløerne på de store studier. LÆS OGSÅTre danske dokumentarfilm udtaget til Sundance Redford slap ved en mindre ceremoni en ørn fri på sin ranch, som han havde plejet - det var symbolet på en kvæstet filmindustri, der nu skulle baske frit med vingerne. Det tog et godt stykke tid, før det lykkedes, men nu er Sundance til stede på samtlige niveauer af den kreative proces: fra workshopper med manuskriptforfattere og instruktører til produktion og distribution. Det er f.eks. gennem Sundance Institute, at en ung Quentin Tarantino lavede ’Håndlangerne’ i 1992. Kunst der kan sælges Selve filmfestivalen var ikke meget værd de første år. De første syv år var festivalen en minifestival uden kontakt til Sundance, men da Redford overtog tøjlerne i 1985, satte han skub i tingene. Her får Coenbrødrene og Jim Jarmusch gennembrud i 1985 med 'Blood Simple' og 'Stranger Than Paradise' - begge film blev faktisk vist andre steder før Sundance, men det var i Utah, at de for alvor fik anerkendelse og siden blev store og en del af myten om Sundance. Men strengt taget er det først i 1989, at Sundance Film Festival for alvor kommer på verdenskortet. Det var med Steven Soderberghs 'Sex, løgn og video', der omtales som indiefilmenes Big Bang. Her viste festivalen for første gang, at den også kunne udvælge og vise store publikumshit, og siden har Sundance stået for kunstnerisk integritet, der kan sælges. FACEBOOK