Filmfestivalen i Cannes er den store årlige pilgrimsfærd for filmfolket. Intet kan rigtig måle sig med det.
Flere tusinde pressefolk og noget i retning af 10.000 filmkøbmænd sluses netop nu ind i den sydfranske by, hvor alting summer af hektisk aktivitet. Restauratørerne gnider sig i hænderne. Nu skal der langes til fadene med havets frugter, og champagnepropperne skal springe.
LÆS OGSÅ Politiken.dk i Cannes: 'Jagten' på Guldpalmen kan begynde
I de mere ydmyge sidegader gør man sig også parat til affodre en mildest talt sammensat flok af socialt udsatte individer med tvivlsom tøjsmag, der prøver at få skovlet noget mad i munden mellem to filmkørsler, mens de snakker om film, film, film. Jo, filmverdenens gentlemen of the press er også arriveret.
Der er nok at snakke om. Som den norsk-danske instruktør Joachim Trier (’Reprise’ og ’Oslo, 31. august’) er citeret for i Aftenposten, så er der »på den ene side dydigheden, på den anden side filmkunst, som kan være noget af det mest kontroversielle, man kan se i nogen biograf«.
Hvem skal levere kontroverserne i år, når nu Lars von Trier ikke deltager? Ja, det ved man sjældent, før et eller andet pludselig eksploderer lige op i ansigtet på verdenspressen.
Undtagelsen fra reglen
Det er altid noget særligt, hvis man som journalist i Cannes kommer fra et land med en film, der er sluppet igennem det strenge nåleøje hele vejen ind til festivalens hovedkonkurrence, hvor man dyster om Guldpalmen.
Som danskere er vi efterhånden forvænt efter nogle år, hvor dansk film har været fast inventar i Berlin, er løbet hjem med Oscar og selvfølgelig også har markeret sig stærkt i Cannes, hvor Lars von Triers ’Melancholia’ og Nicolas Winding Refns amerikanske ’Drive’ jo sidste år gjorde gevaldigt væsen af sig. Så er det bare business as usual, at Thomas Vinterbergs ’Jagten’ er kommet med i år?
SE TV
Man kan roligt svare nej. En dansk film i hovedkonkurrencen i Cannes plejer at være identisk med en ny film af Lars von Trier. Det er ikke for meget sagt, at det er Lars von Trier snarere end dansk film, der har været fast inventar i Cannes.
Det er Lars von Triers engelsksprogede dramaer, der slavisk er blevet udtaget hver eneste gang, mens en afsmitning i form af en generel largesse over for dansk film har været ikke-eksisterende. Efter Lars von Trier blev fast mand i Cannes, er den eneste undtagelse fra reglen Thomas Vinterbergs ’Festen’, der i det store dogme-år 1998 fik kilet sig ind og vandt Juryens Pris. Nu udgør Vinterberg så også den anden undtagelse fra reglen om, at Lars von Trier er den eneste dansker med bud efter Guldpalmen.
Noget at være stolt af
Det betyder også, at det for en gangs skyld er en dansksproget dansk film, der er med i Cannes. I den moderne danske Cannes-historie, som startede, da Bille August i 1988 erobrede Guldpalmen med ’Pelle Erobreren’, er dansk sprog nærmest uhørt (dog var Lars von Triers ’Idioterne’ dansksproget).
Bille August fik igen Guldpalmen med ’Den Gode Vilje’ i 1992, men den var på svensk. Så uanset hvordan det går med filmen, når der skal uddeles priser søndag 27. maj, så tilhører Vinterberg allerede nu et særdeles eksklusivt selskab af danske instruktører med flere ture på Croisettens røde løber.
Det er noget at være stolt af. Cannes har ry for at holde fast ved de instruktører, man føler, man har opdaget ved at give dem deres første store chance. Men Vinterberg har man ikke villet røre ved siden Dogme. Så at han på denne måde er blevet taget til nåde, er en bemærkelsesværdig cadeau til ’Jagten’.
LÆS ARTIKEL
Konkurrenter
Hvem er de værste konkurrenter? Michael Haneke, Ken Loach, Abbas Kiarostami er som tidligere vindere automatisk i førerfeltet, men også veteranerne David Cronenberg og Walter Salles har med filmatiseringer af henholdsvis Don DeLillos ’Cosmopolis’ og Jack Keroaucs ’On The Road’ spændende projekter med.
Og så er nogle af tidens skarpeste instruktører fra de yngre generationer på banen. Mexicanske Carlos Reygadas er en af tidens mest visionære filmskabere, mens franske Jacques Audiard og italienske Matteo Garrone kan kunsten at puste nyt liv i traditionelt stof. 2012 ligner en hård og tæt konkurrence i et bredt felt.
LÆS OGSÅ Thomas Vinterberg: En ubegribelig overraskelse at skulle til Cannes
En lille smule klogere er vi senere i dag, når Wes Andersons ’Moonrise Kingdom’ har åbnet ballet, og de første tommelfingre er blevet vendt op eller ned på net, Twitter, papir, tv-skærme og hvad man nu ellers kan ytre sin mening på.
For en ting kan man være sikker på i Cannes. Alle har en mening om alting. I hvert fald så længe det handler om en film!
fortsæt med at læse
