De har altid haft dem. De smukke, glamourøse kvindelige filmstjerner, der har noget helt specielt og tidløst over sig. Tænk bare på Brigitte Bardot, Catherine Deneuve, Juliette Binoche, Audrey Tautou, Sophie Marceau og Emmanuelle Beart.
For tiden hedder den helt store lysende stjerne på den franske filmhimmel Marion Cotillard.
Efter skuespillerinden forevigede nationalikonet Edith Piaf i 'Spurven' - som hun vandt en Oscar for i 2008 - er Cotillard rykket øverst op i starlet-hierarkiet i Frankrig.
Hun har også været med i film i Hollywood, bl.a. 'Inception' fra 2010, hvor hun spillede over for Leonardo DiCaprio, og i år er Cotillard på alles læber i Cannes, hvor hun ikke tidligere har deltaget som skuespiller i en film i hovedkonkurrencen på den prestigiøse filmfestival.
FOTO Glamour til den store guldmedalje i Cannes
Kvinde i kørestol
I dag blev Jacques Audiards drama 'De rouille et d'os' (på engelsk 'Rust and bone') vist i festivalpalæet.
Her spiller Marion Cotillard kvinden Stephanie, der er træner af spækhuggere. Men ved en ulykke med en af spækhuggerne mister hun begge sine ben og ender i en kørestol.
»Jeg har været overvældet, hver gang jeg har set Marion i hendes tidligere film, og jeg har i lang tid gerne villet arbejde sammen med hende. Har man set 'Spurven', ved man, at hun både er viril og sårbar. Hun er en fantastisk skuespiller, som er villig til at gå helt over på den anden side i en karakter. Det er imponerende«, sagde instruktør Jacques Audiard på det efterfølgende pressemøde i Palais des Festivals, hvor Marion Cotillard tog sig god tid til at skrive autografer til alle sine fans.
KIM SKOTTE Spøjs spejderlejr fik det store smil frem
En film med lys
Audiard var senest med på Cannes Filmfestivalen for to år siden med 'Profeten', et barskt fængselsdrama, som har vundet et utal af priser. Også 'De rouille et d'os' er en hård film, men der er et glimt af håb.
»Efter at have optaget 'Profeten' i mange, mange måneder i et fængsel, nærmest uden lys og nærmest uden kvinder, bestemte vi os for at lave en film med kærlighed, en kvinde og masser af lys. Vi har lavet den nye film lige her i nærheden, i Antibes på den franske riviera. Så det er jo passende, at vi lige kan hoppe forbi her«, sagde Jacques Audiard.
I 'De rouille et d'os' spiller Marion Cotillard over for Matthias Schoenarts, kendt fra filmen Bullhead', som er et stort navn i hjemlandet Belgien.
Han virkede nærmest benovet over, at han har skullet spille over for Cotillard.
»Hun er en fantastisk skuespillerinde. Da jeg mødte hende første gang, skulle vi optage en scene i en gade her i Sydfrankrig. Jeg havde forventet at møde denne smukke kvinde. Men hun var hun fuldstændig inde i rollen allerede, da jeg ankom til settet. Det var ret skræmmende at se Marion som en bedrøvet kvinde uden ben i en kørestol«, sagde Matthias Schoenarts.
Dansker skal lave film til 30 millioner dollarVægtigt navn
Den belgiske skuespillers karakter i filmen, Ali, er en fattig bokser, der ender med at hjælpe den ellers succesfulde kvinde Stephanie, midt i hendes krise, da hun får amputeret benene. Og hvordan spiller man egentlig en filmrolle, hvor man pludselig skal sidde i kørestol, ville en brasiliansk journalist vide under pressemødet.
»Det var et hårdt arbejde. Hun kører rundt i kørestol med kunstige lemmer og jeg brugte lang tid på at prøve at bevæge mig uden at bruge benene. Det har været vigtigt for mig at komme ind under huden på karakteren, og jeg har blandt andet skullet lære at svømme uden at bruge benene«, svarede Marion Cotillard, som også udtrykte stor glæde ved at arbejde sammen med instruktør Jacques Audiard.
Han er et af de tunge navne i Frankrig og har de seneste år lavet film om arbejdsløshed, fattigdom og kriminalitet. Og om menneskelig forbrødring og håb i krisetider.
»Jeg er nok prototypen på en fransk filmbuff. Jeg elsker franske, socialt baserede film, men jeg er måske lidt en art, der er i fare for at uddø. Det har været vigtigt for mig denne gang at gå en anden vej end i 'Profeten'. Jeg har villet lave en kærlighedshistorie, der udspiller sig midt i finanskrisen«, sagde Jacques Audiard.
Magasin i Cannes hylder Trier og AalbækEn ikonisk festival
Den lille, skaldede og bebrillede franske auteur fik ikke fik det sidste spørgsmål fra den propfyldte sal af internationale pressefolk.
Det sidste spørgsmål gik i dag - selvfølgelig - til starletten Marion Cotillard, som blev bedt om at fortælle, hvordan hendes forhold er til Cannes-festivalen.
»Det er en ikonisk festival. Der har været vist så mange gode film gennem årene med fantastiske skuespillere. Jeg har aldrig været her før med en film, der bliver vist i hovedkonkurrencen. Så det er betyder meget for mig på det personlige, følelsesmæssige plan at være med her«, sagde Cotillard.
Lars von Triers fremtid i Cannes er stadig uvisfortsæt med at læse


























