Jeg går på strandpromenaden i Cannes og ser på de slentrende mennesker, som udstråler en rolig bevidsthed om, at bestræbelsen på at opnå den perfekte brune kulør er Rivieraens svar på omverdensproblemet. Grækenlands mulige ’Grexit’ fra euroen. De blodige kampe i Syrien. Virkeligheden kan være nok så virkelig andre steder. Her i Cannes er den eneste virkelighed, der tæller, den fiktive. Instruktørernes kamp for at skabe fiktioner, der opleves som så virkelige, at det ikke skurrer mod vores sarte og fintfølende anmelderantenner, der sidder et sted i maveregionen, hvor de modtager meldinger fra et netværk i hjernen, der i løbet af et enkelt drama på to timer kombinerer og vurderer flere informationer, end der er stilethæle i Cannes. Politisk soap På forhånd havde jeg frygtet, at den egyptiske film ’After the Battle’ kun var kommet med i konkurrencen, fordi man gerne ville have noget med arabisk forår. Det viser sig desværre at være rigtigt. Veteranen Yousry Nasrallah tager afsæt i virkelige optagelser fra de dage, hvor ryttere fra provinsen på dromedarer og heste i ’Kamelslaget’ gik til angreb på demonstranterne på Tahrirpladsen. Så langt, så virkeligt.
LÆS OGSÅ Kim Skotte: Spøjs spejderlejr åbnede filmfesten
Men herfra konstruerer Nasrallah en skematisk historie om den politisk aktive unge kvinde Reem, der falder for den analfabetiske rytter Mahmoud fra Nazlet El-Samman fra foden af Gizapyramiderne. Mahmoud blev væltet af hesten og fik bank på Tahrir, så nu er han ikke bare upopulær hos de progressive, men hånet og udstødt blandt sine egne.
’After the Battle’ er interessant, fordi den er aktuel, men skuespillet og stilen er politisk soap og de mange gentagelser klodsede. Her er virkeligheden virkelig nok. Det er fiktionaliseringen af den, der halter som en bovlam kamel.
Franske forventninger indfries ikke
Efter Jacques Audiards fantastiske fængselsfilm ’Profeten’ går jeg ind til hans nye ’Rust and Bone’ (’De Rouille et d’Os’) med store forventninger. De bliver desværre kun delvis indfriet.
Uden en euro på lommen indfinder Ali sig med sin forsømte 5-årige søn hos sin søster, der lever i små kår på Côte d’Azur.
Ali er en stærk bokser. Han får job som dørmand på et diskotek og bliver lun på Stephanie, der har fået en blodtud. Senere mødes de igen.
