Kim Skotte: Spøjs spejderlejr åbnede filmfesten

desertørerne. I Wes Andersons åbningsfilm 'Moonrise Kingdom' stikker læsehesten Suzy og brilleaben Sam, med Davy  Crockett-huen godt ned i panden, af  sammen fra spejderlejren på en lille amerikansk ø, mens en orkan nærmer sig.
desertørerne. I Wes Andersons åbningsfilm 'Moonrise Kingdom' stikker læsehesten Suzy og brilleaben Sam, med Davy Crockett-huen godt ned i panden, af sammen fra spejderlejren på en lille amerikansk ø, mens en orkan nærmer sig.
Lyt til artiklen

Det er tidligt om morgenen, og som de andre joggere benytter jeg mig af lejligheden, mens Croisetten endnu ligger næsten øde hen.

Foruden motionisterne er kun kulierne og sikkerhedsvagterne, hundelufterne og de sindsforvirrede på banen sammen med enkelte pensionister, der bare ikke kan slippe vanen med at stå tidligt op.

Den eneste seriøse forhindring for et godt luntetrav er de hvide vogne med uniformerede mænd, der går og spuler asfalten med en væske, som får promenaden til at lugte som ét stort nyrenset toilet.

»Smil, De er i Cannes«, som der står både her og der.

FOTOS

I den østlige lystbådehavn er der i den årle morgenstund musestille på ’Va Va Vroom’ og de andre lystyachter i multimilliondollarklassen.

De første grædende unge kvinder vakler hjemad efter en alt for lang nat. Sorte mænd river hotellernes sandstrande inden dagens infusion af sololie.

LÆS MERE

Dansker skal lave film til 30 millioner dollar

De fleste hjemløse ligger endnu rullet ind i deres beskidte soveposer som store, skjoldede larver, mens andre er oppe og efter en frisk dukkert kæmper den gode kamp mod håbløsheden med armbøjninger, mens tøjet hænger sirligt på en gren over den proppede pose med de samlede ejendele.

Det er på en måde en helt almindelig morgen. Og så alligevel ikke.

Jurypræsident med følge
For i Cannes bærer alt præg af, at det er nu, den 65. filmfestival går i gang. Juryformanden Nanni Moretti ser jeg gå målrettet forbi, mens han lader, som om han ikke er ved at blive dokumenteret af en fotograf med et steadycam.

Magasin i Cannes hylder Trier og Aalbæk

Jean-Paul Gaultier er allerede det mest synlige medlem af juryen. Han har nemlig designet de mandshøje og veldrejede Cola Light-flasker pyntet op med giftigt kvindeslangeundertøj, som står opmarcheret langs Croisetten. Uden på kioskerne handler alle tidsskrifter om film.

Jeg noterer mig, at ’Twilight’-stjernen Robert Pattinson er på løbeseddelen i et filmisk CHOK, fordi ungdomsvampyren gør sig parat til at nedstige til helvede på Manhattan med David Cronenberg som guide i dennes konkurrencefilm ’Cosmopolis’. Komikeren Sacha Baron Cohen er ikke inviteret med i det fine selskab, men i skikkelse af admiralgeneral Aladeen er ’Diktatoren’ også på Croisetten for at posere for den dekadente presse.

FOTOS

Luften knitrer blidt af forsigtig optimisme. Forventningerne er høje efter sidste års succesfulde selection.

»Flere deltagere i år i Cannes ser vi som tegn på helse og optimisme«, siger chefen for filmmarkedet i Cannes, Jerome Paillard, til Variety.

Han noterer sig, at det stadig er op ad bakke i et hårdt marked, hvor alt andet end mainstreamfilm overordnet set får en rå behandling af distributørerne. Hvilket nok betyder, at 90 pct. af de film, jeg skal se de næste ti dage, skal ud og kæmpe for livet med kniven for struben bagefter.

Så det er bare med at nyde filmlivet i disse dage, hvor filmkunsten for en gangs skyld er den store stjerne på himlen, og selv den mest introverte instruktør får en tur i blitzlyset på den røde løber.

Tjikkerlikker
En af de film, som nok skal klare sig, er Wes Andersons åbningsfilm ’Moonrise Kingdom’.

Den snurrige mr. Anderson fra Texas har med film som ’The Royal Tenenbaums’ og ’Darjeeling Limited’ skabt sin helt egen niche, og med Bruce Willis og Bill Murray på rollelisten kan det da vist ikke gå helt galt, tænker jeg på vej ind til årets første film, og da jeg kommer ud igen missende imod solen, er det med et muntert »Tjikkerlikker!« på læben.

’Moonrise Kingdom’ er en totalt pudseløjerlig film og et af de mest muntert-pertentlige stykker scenografi, jeg mindes at have set.

Vi er tilbage i 1965 på en lille amerikansk ø, hvor en gruppe spejdere kæmper med duelighedstegnene, mens flere storme trækker op. Fra havet nærmer sig orkanen Maybelline, og på den lille ø opstår panik, da spejderdrengen Sam først deserterer og siden stikker af med pigen Suzy.

Willis som melankolsk politimand
De to begavede børn er ensomme og upopulære. Brilleaben Sam er forældreløs, mens læsehesten Suzy hader sin mor. Wes Andersons film handler altid om dysfunktionelle familier, og ’Moonrise Kingdom’ er ingen undtagelse.

Der er ikke en scene i filmen, som ikke kan stå alene som sin egen pudsige fornøjelse. Musiksiden smeder dristigt Benjamin Britten og Hank Williams sammen med Françoise Hardy som brudepige. Rundt om børneskuespillerne Jared Gilman og Kara Hayworth er filmen besat med et drømmehold.

Lars von Triers fremtid i Cannes er stadig uvis

Bruce Willis er øens melankolske politimand, Bill Murray og Frances McDormand er Suzys skæve advokatforældre, mens Ed Norton og Harvey Keitel er trukket i de korte bukser som spejderførere, mens Tilda Swinton er den onde heks fra de sociale myndigheder.

’Moonrise Kingdom’ er måske ikke en film, der stikker dybt, men en mere fornøjelig måde at starte festen på end dette spejdermøde med fortiden synes jeg næsten ikke, man forestille sig.

Jeg giver hermed duelighedstegn til Wes Anderson.

FACEBOOK

Kim Skotte

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her