Magasin i Cannes hylder Trier og Aalbæk

Lyt til artiklen

Lars von Trier er tilsyneladende stadig persona non grata i Cannes efter hans kommentarer på festivalen sidste år, hvor han til pressemødet for 'Melancholia' kom i gevaldigt uvejr for bl.a. at sige: »I’m a Nazi«.

Siden har von Trier offentligt undskyldt, men den ellers faste, danske gæst på filmfestivalen i Sydfrankrig har ikke meldt sin ankomst i år.

Ikke destore mindre hylder det store, internationale medie Screen over to helsider i magasinets nyeste udgave både Lars von Trier og kompagnonen Peter Aalbæk Jensen.

Lars von Triers fremtid i Cannes er stadig uvis

Oversigt over Zentropa-film
'En hyldest til Zentropa' hedder artiklen i Screen, der bæres af et stort billede fra Thomas Vinterbergs 'Jagten' og et mindre billede fra Nikolaj Arcels 'En Kongelig Affære'.

Artiklen byder også på en oversigt over alle de film, Zentropa har sendt ud på markedet siden begyndelsen for 20 år siden. Heriblandt 'Dogville', 'Bænken' og 'Hævnen'.

Peter Aalbæk Jensen fortæller bl.a., at han ikke kunne tale engelsk, da Zentropa blev stiftet, at hans venner advarede ham mod nogensinde at arbejde sammen med Lars von Trier, og at både han og von Trier gennem hele den årelange periode ikke har tjent mere end 7.000 euro om måneden.

»Det får vi stadig. Ingen af os gider, at den ene får mere end den anden«, siger Peter Aalbæk til Screen.

Filmredaktør: Vinterberg får hård modstand i Cannes

Bonderøven og geniet
I artiklen skamroser 'Ålen', som han jo som bekendt bliver kaldet, i det hele taget sin excentriske partner i Zentropa.

»Von Trier er faktisk en ret dygtig forretningsmand, som alle gode instruktører... Der er en helvedes masse kampe, men vi elsker hinanden. Vi griner højlydt sammen fem til ti gange om dagen, og det jævner alle forskellighederne ud. Jeg er en bonderøv og han er et sofistikeret geni«, lyder det fra Peter Aalbæk Jensen.

Aalbæk om Guldpalme-kandidat: »Det er en knaldende dansk film«

FACEBOOK

Anders Hjort, Cannes

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her